Jyske Bank: Polen: Min overarm er større end din...
NetPosten bringer i samarbejde med Jyske Bank kommentarer til højrentemarkedet:
Selvom de 10-årige amerikanske renter er under opadgående pres, så holder de nye markeder sig fint, og kreditspændet blev indsnævret yderligere. EM-aktiviteten generelt er stadig ikke noget at råbe hurra for. Dog er der i et enkelt land bevægelse nok til at blive bekymret: Polen. Koalitions-forhandlingerne mellem Borgerplatformen og Lov-og-orden partiet bærer ingen frugt. Buen er spændt til det yderste.
Nyudstedelse fra Vietnam var 6 gange overtegnet. Udstedelsen var på USD 750 mio., men buddene var på USD 4,5 mia. Lead-manager valgte ikke at fortælle om, hvordan buddene udviklede sig, hvilket gjorde, at investorerne ikke bare kunne lægge bud ind for markant større beløb, end de reelt havde interesse for. Prisfastlæggelsen sker senere i dag, men der blev indikeret en rente på 7,25 % svarende til et kreditspænd på 280bps til 10-årige amerikanske statsobligationer. Interessen indikerer, at der fortsat er mange kontanter, der står klar til at blive investeret.
Latinamerika:
Argentina: Den argentinske stats salg af 10-årige obligationer blev en intern affære. Obligationerne blev udbudt til 8,75 % i rente, hvilket ikke var nok til at lokke udenlandske investorer til. Derfor blev 80 % af udstedelsen solgt til Banco de la Nacion, som er statsejet.
Østeuropa, Island og Sydafrika:
Polen: Centralbanken fastholdt nøglerenten på 4,50 % og bibeholder easening bias - som forventet. Fokus var på hændelserne på den politiske front. Koalitionsforhandlingerne mellem Lov-og-orden partiet (PiS) og Borgerplatformen (PO) er tæt på et sammenbrud. Begge partier puster sig op og sammenligner muskler. Obligationerne og valutaen led markant under dette show. Det 10-årige rentespænd til Europa røg ud fra omkring 160bp til 175bp. PiS foreslog en Borgerplat-formkandidat til formandsposten i parlamentet, men PO afviste. Efterfølgende stemte PiS deres egen mand ind med støtte af de højreorienterede partier. Borgerplatformen mister mere og mere terræn og indflydelse, og visse partimedlemmer melder ud, at de skal danne en opposition frem for at søge et samarbejde med Lov-og-orden partiet. PiS på den anden side udelukker en anden koalitionspartner end PO. Udviklingen er negativ, og muligheden for et sammenbrud i forhandlingerne er rykket nærmere. Vi ser følgende scenarier:
Borgerplatformen og Lov-og-orden danner en koalition. Vi har det stadig som hovedscenariet. I den sammenhæng er det vigtigt at se, hvor meget magt PO får tildelt. Nyheden vil være positiv - givet det nuværende billede. Obligationerne og valutaen vil sunde sig.
Koalitionsforhandlinger bryder sammen. Nyheden vil være negativ, men ikke helt uventet efterhånden. Obligationerne og valutaen vil svækkes yderligere. Efterfølgende vil det være vigtigt at se Lov-og-orden partiets videre udspil for fremtiden og ikke mindst eventuel opbakning af mere højreorienterede partier, som kan have den stemme, der får skålen til at tippe.
Vi har tidligere påpeget den politiske risiko i PLN-aktiver og vurderet dem som ikke attraktive givet det lave renteniveau. Vores anbefaling er at holde korte udstedelser, men anbefaler salg, hvis koalitionsforhandlingerne bryder sammen.
Sydafrika: Inflationstallene for september kom ud på +4,4 % å/å og ramte plet mht. forventningerne. CPIX og tallet for den underliggende inflation kom dog ud bedre end forventet på respek-tive +4,7 % å/å og +5,0 å/å. Obligationerne reagerede positivt på de lave forbrugerpriser. Også set i lyset af de faldende kurser i USA. Valutaen svækkede sig marginalt mod USD og EUR.
Island: Centralbankchefen holdt i går en tale, der sendte advarsler til blandt andet de islandske banker. Banken understregede, at hovedformålet med pengepolitikken er at generere prisstabilitet. Derudover skal banken være med til at skabe et effektivt og sikkert finansielt system og samtidig være med til at overvåge de finansielle institutioner på øen og de risici, de kunne løbe ind i. Målet for inflationen er +2,5 % og banken tolererer en ramme omkring på 1-4 %. Centralbanken er fuldt uafhængig. Banken understreger, at det tager tid før pengepolitiske ændringer har en effekt, hvorfor banken er nødt til at handle i god tid.
Banken fremhæver at de to faktorer, der har skabt ubalancer i økonomien er underskuddet på betalingsbalancens løbende poster og den lidt for høje inflation, der for september endte i 4,6 %. Baggrunden er selvfølgelig de store aluminiumsprojekter og ændring af realkreditlovgivningen, der skabte nye lånemuligheder for boligejere. Disse 2 faktorer har givet centralbanken på den lille ø enorme udfordringer. Det ses tydeligt på handelsbalancen, at en del af disse lån også er anvendt til forbrug, og centralbanken giver de lokale bankers udlånspolitik en del af skylden for udviklingen. Timingen af disse ændringer og aluminiumsprojekterne har været meget uheldig, udtaler banken, og den anbefaler kreditinstitutterne om at være meget forsigtige i deres udlåns-beslutninger.
Banken hævede den korte rente med 0,75 % -point i september måned, og størrelsen af forhøjelsen overraskede markedet. Hvis man skal tolke gårsdagens annoncering, så bør markedet ikke blive overrasket over yderligere stramninger af pengepolitikken. En årsag til den styrkede ISK vurderer banken skal findes i de mange obligationsudstedelser fra udenlandske banker, der sammen med globale investorer er blevet fristet af det høje rentespænd mellem islandske obligationer og alternativer renter i udlandet. Spændet er rekordhøjt. Hvad valutaens niveau får af betydning på længere sigt vil banken ikke skyde på. De er dog spændt på hvordan investorerne vil agere den dag rentespændet ligger lavere, og ikke mindst hvordan det islandske finansmarked vil klare sådan et muligt tilbagesalg. Det store spørgsmål er så, om investorerne vil fortsætte med at se islandske obligationer som en naturlig del af en global obligationsportefølje, eller det kun bliver en døgnflue. Dette vil kun fremtiden vise.
Centralbanken opkøber per uge 12,5 mio. USD til opbygning af valutareserver til senere brug for tilbagebetaling af udlandslån. En øgning af disse valutaopkøb kunne svække ISK, men dette har banken ikke taget stilling til, og banken mener samtidig, at interventioner kun virker på kort sigt.
Slutteligt udtaler banken, at den offentlige sektor, bankerne og den private sektor, ved at støtte op om bankens tiltag, kan være med til styre inflationen. Om banken får støtten eller ej, ændrer ikke ved at centralbanken fortsat vil arbejde på at kontrollere inflationen. At udfordringen er stor understreger banken.
Vi har på det seneste oplevet en pæn korrektion i de islandske statsobligationer. Der er langt mellem køberne i øjeblikket og udstedelsen af eurobonds i ISK synes at være stoppet for en stund. Vi fastholder vores anbefaling om at neddrosle positioner i ISK-obligationer, specielt set i lyset af den stærke ISK.