Jyske Bank Q1: Skuffer, men indtægt fra Silkeborg Data mangler

Udgivet den 30-04-2014  |  kl. 08:32  |  
Jyske Bank - bygning

Jyske Bank kom ud af første kvartal i år med et overskud på 341 mio. kr. efter skat. Det var dårligere end forventningerne blandt analytikerne, der ifølge et medianestimat udarbejdet af SME Direkt for Ritzau Finans havde ventet et overskud på 599 mio. kr. I samme kvartal året før fik Silkeborg-banken et nettooverskud på 435 mio. kr.

Det er primært kursreguleringerne, der skuffer i forhold til forventningerne. Kursreguleringerne blev 183 mio. kr. mod en forventning om 364 mio. kr. I første kvartal sidste år var kursreguleringerne 92 mio. kr. Salget af Silkeborg Data bogføres først i andet kvartal mod ventet bogføring i første.

- Jyske Banks salg af datterselskabet Silkeborg Data har, mod oprindelig forventet, ikke påvirket 1. kvartals resultat, idet myndighedernes godkendelse ikke var modtaget 31. marts 2014. Myndighedernes godkendelse er modtaget efter balancedagen, og closing er herefter gennemført den 15. april 2014. Salget vil påvirke resultatet i 2. kvartal 2014 med ca. 300 mio. kr. efter skat, oplyser banken.

Resultatet for for første kvartal er ligeledes påvirket af, at Nykredit og Totalkredit har meddelt Jyske Bank, at de har indtaget det standpunkt, at de anser Totalkredit-samarbejdet for ophørt for Jyske Banks vedkommende.

- Jyske Bank har ikke modtaget fuld provision for 1. kvartal 2014. Den manglende provisionsbetaling har en negativ påvirkning på gebyr- og provisionsindtægterne på ca. 15 mio. kr. Sammenlignet med 1. kvartal 2013 er provisionen fra Totalkredit dog fortsat stigende, hvilket skyldes Totalkredits generelle forhøjelser af bidragssatserne, oplyser banken.

Nettorenteindtægterne i kvartalet landede på 1073 mio. kr. og gebyrindtægterne på 424 mio. kr., hvor analytikerne havde estimeret henholdsvis 1130 og 437 mio. kr. mod 1109 og 435 mio. kr. i første kvartal 2013.

Nedskrivningerne på udlån steg til 289 mio. kr. mod 242 mio. kr. i første kvartal sidste år. Analytikerne havde til sammenligning her ventet et fald til 224 mio. kr.

Bankens samlede omkostninger landede på 1150 mio. kr. mod 1147 mio. kr. og en forventning om 1166 mio. kr.

TABEL

Udvalgte regnskabstal Jyske Bank

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder