Jyske Bank: Rekordregnskab i vente fra H&M - dog høje forventninger

Udgivet den 14-06-2007  |  kl. 09:45  |  

H&M aflægger 2. kvartalsregnskab (mar-maj) den 20. juni, og nu foreligger konsensusestimaterne.

Jyske Banks EPS estimat på 4,36 SEK (+35 %) ligger 1 pct. under konsensus, og banken anbefaler derfor ikke at købe op i aktien i troen på en positiv overraskelse.

- Dette er på trods af, at der er udsigt til det bedste kvartalsresultat i flere år efter godt vejr og et stort comeback for salget. Pæne kursstigninger har reduceret potentialet markant, og vi fastholder Reducer-anbefalingen samt kursmålet på 460 SEK, skriver Jyske Bank.

Udgivet af: NPinvestordk