K: Regeringen spiller hasard med førtidspensionen

Udgivet den 01-12-2000  |  kl. 14:37  |  

København--1. december--NetPosten--En reform af førtidspensionen er helt afgørende for, at vi fremover sikrer, at langt flere af de svageste i Danmark får en ny chance. Men nu har regeringen skiftet holdning. I de sidste timer har man kastet aldeles irrelevante nye krav på bordet. Krav som de konservative må sige nej til, siger de Konservatives leder Bendt Bendtsen.

De Konservative mener, at spørgsmålet om fleksjob er en sag for kommunernes socialforvaltninger. Men til trods for det, mener regeringen nu, at a-kasserne skal blandes ind i forhandlingerne. De skal stå for at betale penge til mennesker på fleksjob, den dag de måtte trække sig tilbage på en efterlønslignende ydelse. Hvis regeringen kommer igennem med dette, kommer man til at betale administrationsbidrag til a-kasserne.

- Og det kan vi naturligvis ikke være med til. Målet med denne reform er ikke at give et økonomisk tilskud til a-kasserne. Der skal ikke gives tilskud til nogen som helst andre end de mennesker, det drejer sig om, siger Bendt Bendtsen.

Der blev indgået en bred aftale for et år siden. Og af den fremgår det, at fleksjob og førtidspension er en sag for de sociale myndigheder.

- Vi konservative er ikke i færd med at få aftalen til at falde på jorden. Det er regeringen derimod. Regeringen er åbenbart parat til spille hasard med en stor gruppe danskeres fremtid, for at tækkes fagbevægelsens krav, siger Bendt Bendtsen.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

14:31 USA: BNP-væksten som ventet i første kvartal - forbrug og inflation lidt under det ventede
14:27 Goldman spår aktiefesten ebber ud på grund af høje markedsrenter
14:25 USA/tendens: Detailselskaber sendes i top og bund af negativt marked før starten
13:58 ALK har søgt om godkendelse af tablet mod træpollenallergi i børn og unge
13:44 Bavarian får 45 mio. kr. i støtte til forsøg med mpox-vaccine til afrikanske børn
13:36 Valuta: Yen vender rundt efter klare svækkelser mod centralbanks smertetærskel
12:41 Novos Ozempic er treer på listen over verdens største sællerter sidste år
12:37 Europa/aktier: VW holder DAX-indekset tilbage i ellers lysegrønt marked
12:06 Obligationer/middag: Renterne kører sidelæns før fredagens vigtige inflationstal
11:38 Aktier/middag: Banker, Mærsk og Novo trækker godt op i grønt C25
11:15 Historisk lav arbejdsløshed: "Europæisk økonomi lægger an til blød landing"
11:09 Novo får købsanbefaling hos Goldman Sachs: Ser potentiale i kommende vægttabsmidler
11:01 Eurozonen: Økonomisk tillid steg en spids mindre end ventet i maj
11:01 Europæisk arbejdsløshed falder overraskende i april
10:49 Pensionskæmpe ser gode muligheder for at aktieoptimismen fortsætter
09:47 DSV og Mærsk er bland de sidste fire budgivere i kampen om DB Schenker
09:33 Danskerne opsparing er rekordhøj
09:29 Firstfarms fastholder forventninger efter et vkartal med særlige begivenheder
09:18 Aktier/åbning: Novo til tops efter købsanbefaling - NKT sendt ned efter "sælg"
09:12 Svensk økonomi overrasker med bedre start på 2024 end ventet