Kampen om de største vindmøller er skudt i gang

Udgivet den 11-06-2024  |  kl. 08:19  |  

Jo større, desto bedre.

Sådan kan det lige nu godt se ud for vindmølleselskaberne, hvor der er kamp om at kunne lave den største vindmølle.

I sidste uge kunne den kinesiske Vestas-konkurrent, Dongfang, installere den første 18 MW-havvindmølle nogensinde med en diameter på 260 meter, og den menes at kunne producere 72 gigawatt-timer om året.

Tirsdag er det så Siemens Energy, der er klar på banen. Ifølge Bloomberg News har vindmølleproducenten fortalt sine kunder, at selskabet har planer om at lave sin hidtil største vindmølle - formentlig i slutningen af dette årti - der kan producere 21 MW (megawatt), oplyser kilder.

Vindmøllen på tegnebrættet er dermed omkring 40 pct. mere kraftig end selskabets andre møller, hvor den største har et vingefang på 115 meter.

Trækket kan ses som en genantændelse af kapløbet blandt de vestlige vindmølleselskaber om at kunne producere de store møller, hvor en del af udviklingsarbejdet har været sat på hold i de seneste år, da vindindustrien har tabt penge, og forsyningskæderne har været under pres.

Men kapløbet er også i gang i Kina, hvor også andre kinesiske producenter, herunder Mingyang, sigter på at udvikle gigamøller.

Sidste år blev der fra EU kanaliseret 30 mio euro svarende til 224 mio. kr. til Siemens Gamesa til test af, hvad der blev kaldt "verdens mest kraftfulde vindmølle prototype" på Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller ved Østerild nær Thisted. Men her blev der ikke givet detaljer på hverken størrelse eller tidshorisont.

Vestas' største mølle, V236 15MW, har dog også en diameter på 236 meter og kan levere 80 gigawatt-timer om året.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/aktier: Afkølet inflation sendte ejendoms- og it-aktier kraftigt i vejret
17:47 Apple sætter sig igen på tronen som verdens største
17:04 Onsdagens aktier: Banker og rentefølsomme aktier festede efter inflationstal
17:01 Onsdagens obligationer: Kraftigt rentefald efter lavere end ventet inflation
16:59 Belgisk underleverandør nedjusterer: Advarer om at markedet for elbiler bremser op
16:31 ECB's vicechef om renteudsigterne: Når du er i et mørkt rum, må du være meget forsigtig
15:50 Genmab rammer laveste niveau i fire år: Bestyrelsesmedlem sælger aktier
15:42 USA/åbning: Rekordjagt over en bred kam efter lavere inflation end ventet
15:11 Valuta: Dollar på hælene efter opløftende inflationsrapport
14:55 Overraskende dyk i amerikansk inflation sender renter ned og aktier op
14:50 Jubelbrøl i Washington efter lavere end ventet inflation - får betydning for danske boligejere
14:37 Stor positiv overraskelse: Amerikansk inflation aftager mere end ventet
14:03 Europæiske bilproducenter siver trods EU-told på kinesiske biler
13:53 USA/tendens: S&P 500 og Nasdaq på rekordkurs forud for inflationstal og rentemelding
13:06 Europa/aktier: Fremgang efter tre dage i rødt forud for inflationstal og rentemelding
12:28 Oracle prises af analytikerne efter aftaler med Google og OpenAI
12:11 ECB's Schnabel venter bumpet færd inden afgørende disinflation
11:47 Sydbank opjusterer forventningerne til året baseret på dansk rentenedsættelse
11:28 Obligationer/middag: Mindre rentefald forud inflationstal og rentemelding fra USA
11:24 Aktier/middag: Genmab til bunds forud for inflationstal og rentemelding