Kina sænker realkreditrenten for at hjælpe nødlidende ejendomssektor

Udgivet den 20-02-2024  |  kl. 06:34  |  

Den kinesiske centralbank, People's Bank of China, har sænket den femårige renten for realkreditlån med den hidtil største margin i et forsøg på at sætte skub i landets økonomi, der er tynget af den nødlidende ejendomssektor og en svag erhvervstillid.

People's Bank of China sænkede den femårige rente til 3,95 pct. fra 4,2 pct. i den første reduktion siden juni sidste år. Analytikere havde ventet en reduktion, men kun til 4,10 pct.

Samtidig fastholdt banken den etårige primær-rente på 3,45 pct.

Reduktionen af realkreditrenten på 25 basispoint er den største, siden realkreditrenten blev introduceret i august 2019.

Reduktionen afspejler markedsaktørernes krav om flere tiltag for at understøtte efterspørgslen efter ejendomme, og mange anser det for at være nødvendigt for at opbygge et økonomisk momentum efter sidste års stærkt ujævne vækst på trods af afslutningen på de rigide covid 9-restriktioner.

Tidligere på måneden blev kommercielle bankers reserveforpligtelser reduceret med 0,5 pct.point, hvilket frigjorde 1000 mia. yuan (970 mia. kr.) i langsigtet kapital for at øge likviditeten.

Ejendomssalget faldt med 6,5 pct. i 2023, hvilket fortsatte den nedtur, der startede to år tidligere, efter at regeringen strammede tilsynet med ejendomsudviklere for at forhindre overdreven låntagning.

Søndag fastholdt centralbanken sin mellemfristede udlånsfacilitet uændret på trods af markedets forventninger om en nedsættelse for at forbedre likviditeten i banksektoren.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  macro❯  Kina❯