Kommuner kræver kystnære vindmøller

Udgivet den 25-11-2010  |  kl. 11:20  |  

København, Århus, Kalundborg, Sønderborg og Bornholm har lagt en plan, som går ud på at stille 200 vindmøller op nær kysterne. Planen bliver i dag præsenteret for Folketingets Energipolitiske Udvalg.

Det skriver Ingeniøren.

De op til 170 meter høje møller skal ifølge planen stilles op helt ind til én kilometer fra kysten. De kystnære møller er tænkt som et alternativ til de udskældte møller på land og de dyre havvindmøller, skriver Berlingske Tidende.

Bag planen står energiselskaber, elproducenter og vindmøllelaug fra de fem byer, der vil have Folketinget til at ændre loven, da den nuværende økonomiske støtte til vindmølleprojekter på land ikke rækker til de kystnære vindmølleprojekter.

 

Udgivet af: NPinvestordk