Læg lejligheder sammen og skab din drømmebolig

Udgivet den 20-10-2014  |  kl. 06:00  |  

 Lejlighed (Boligsiden.dk)

Er familien vokset ud af den lille lejlighed, skal du til at beslutte, hvordan du vil skaffe dig mere plads. Du kan naturligvis sælge og flytte i noget større, men måske er du så glad for at bo, hvor du gør, at du slet ikke ønsker at flytte. Er du så heldig, at din nabo, over- eller underbo flytter ud af sin lejlighed, har du i mange tilfælde mulighed for at købe lejligheden og slå den sammen med din egen og på den måde få kvadratmeterantallet til at yngle. Dog må det sammenlagte areal som hovedregel ikke overstige 130 kvadratmeter.

 

”Af de ca. 7.400 ejerlejligheder, der er til salg, er knap 1.500 af dem på mellem 100 og 130 kvadratmeter. Det svarer til ca. hver femte ejerlejlighed. Dermed er det ikke sikkert, at man lige kan finde den størrelse, man ønsker i nærområdet, og så er det en oplagt mulighed at skabe sin egen, store lejlighed ved en sammenlægning”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

 

Styr på tilladelser, tegninger og beregninger

Du kan enten lægge lejligheden sammen med den, der ligger ved siden af, eller med den, der ligger ovenover eller nedenunder. I det første tilfælde, skal du som minimum rive en væg ned eller få lavet en dør. Skal du sammenlægge på tværs af etager, skal du have lavet et hul i loftet eller gulvet og etablere en trappe, og du skal være varsom, hvis du eksempelvis skal røre ved bærende vægge. Men før du overhovedet går i gang, skal du søge tilladelse hos kommunen.

 

”Inden man bare går i gang, skal man være forberedt på, at der er en række krav, der skal opfyldes. Ejer- eller andelsforeningen skal godkende sammenlægningen, og sammenlægning skal godkendes af kommunen. Det kræver en byggetilladelse, og dermed følger en række krav til bl.a. tegninger, beregninger og beskrivelser. Som udgangspunkt kan man ikke få tilladelse til at sammenlægge to lejligheder, hvis det samlede boligareal bliver større end 130 kvadratmeter”, forklarer arkitekt Asger Poulsen, og fortsætter:

 

”En måde at få en lejligheder, der er større end de 130 kvadratmeter, kan være, hvis du bor øverst i ejendommen. Så kan man lægge et eventuelt uudnyttet loft til den eksisterende lejlighed, uden at blive mødt af begrænsningen på kvadratmeterne”, siger Asger Poulsen.

 

Snak også med kommunen, inden du går i gang, hvis du ønsker dig mere end 130 kvadratmeter. Københavns Kommune har eksempelvis flere undtagelser, der giver dig lov til at sammenlægge lejligheder på op til 180 kvadratmeter brutto.

 

Hvad stiller jeg op med to køkkener?

Når du lægger to eksisterende boliger sammen, står som typisk med dobbelt op af køkkener og badeværelser. Mange hilser det ekstra bad velkomment, men hvad stiller du op med to køkkener?

 

”Sammenlægningen af to måske lidt slidte lejligheder giver store muligheder for virkelig at opgradere boligen. Pludseligt står man med dobbelt så meget plads; de 60 kvadratmeter er måske blevet til 120 kvadratmeter, men der er også to køkkener og to måske lidt slidte badeværelser. Ved en renovering kan det ene køkken med fordel indrettes til nyt badeværelse. Teknisk set er det det nemmeste rum at bygge om til badeværelse, da der i forvejen er vand og afløb. Det andet køkken kan eventuelt lægges sammen med et andet rum til køkken/alrum”, siger Asger Poulsen, der anbefaler, at man altid undersøger muligheden for sammenlægning, hvis man gerne vil blive boende:

 

”Sammenlægning af to lejligheder eller inddragelse af det gamle tørreloft er meget ofte langt billigere end at sælge den lille lejlighed og flytte til en ny og større”, afslutter Asger Poulsen.

 

På Boligejernes Videncenter Bolius kan du læse historien om parret, der fik tilbuddet om at købe lejligheden nedenunder og gjorde det. De deler gavmildt ud af gode råd og egne erfaringer fra byggeprojektet. Læs deres historie på Bolius her.

Udgivet af: Boligsiden

Seneste nyheder

17:31 USA hæver told på kinesisk import som elbiler og stål
17:09 Tirsdagens aktier: Genmab til tops på Novo-forsøgsdata i svagt positivt C25
17:01 Tirsdagens obligationer: Rentehop op til vigtige tal onsdag
16:43 Amerikansk centralbankchef holder rentenedsættelse ud i strakt arm
15:49 USA/åbning: Positiv åbning - meme-aktier hamrer fortsat op
15:42 Tørlastindeks falder 3,5 pct. til 1993 point
15:29 Unibrew-topchef efter kritik af flad indtjening: Vi har måske kommunikeret for meget
14:48 Rovsing melder om højere omsætning og drift efter større robusthed
14:48 USA/tendens: Pilen peger nedad efter prisrapport
14:47 Vestjysk Banks overskud stiger med 36 pct. - erhvervskunder og højt renteniveau bag vækst
14:33 Amerikanske producentpriser steg mere end ventet på månedsbasis i april
14:29 Valuta: Britisk centralbanks cheføkonom ser mulig rentenedsættelse til sommer
13:56 Dantax øger bundlinje og omsætning i regnskabsårets første tre kvartaler
12:08 Europa/aktier: Damp under tysk madleveringstjeneste i tilbageholdende marked
11:45 Obligationer/middag: Urolig rente frem mod amerikanske inflationstal
11:32 Aktier/middag: Genmab i hopla på Novo-data - Ambu ramt af gevinsthjemtagning
11:25 Novos potentielle blødermedicin er stærkt konkurrencedygtig mener amerikansk storbank
10:42 Meme-aktierne Gamestop og AMC ser ud til at fortsætte opturen
09:48 Svitzer får tirsdagens tredje købsanbefaling
09:18 Sydbank: Ser mulighed for lille positiv afsmitning til Vestas efter rivals meldinger