Mærsk-aktierne rammes af mulig våbenhvile i Gaza

Udgivet den 11-06-2024  |  kl. 09:44  |  

Der er pres på aktierne i containerrederier verden over tirsdag. Og danske A.P. Møller-Mærsk samt transport- og logistikgiganten DSV er ramt tirsdag formiddag.

I et notat peger analytikere fra Morgen Stanley på, at årsagen, at FN's Sikkerhedsråd mandag aften har stemt for en resolution, der bakker op om et våbenhvileforslag i Gaza mellem Israel og den militante palæstinensiske bevægelse Hamas.

Og ifølge Bloomberg News afspejler det sig i de fremtidige priser for de kinesiske containerrater.

- Vi er fortsat meget positive på markedet de næste 1-2 år. Opturen på containermarkedet kan fortsætte gennem sommeren, hvis der fortsat er forstyrrelsen på grund af Det Røde Hav - men overkapacitet kan forekomme, skriver Morgans Stanley-analytikerne Qianlei Fan og Jasmine Qui i et notet ifølge Bloomberg News.

I Asien dropper contrainerrederierne da også over en kam. Værst går det ud over Cosco fra Hongkong, der falder 12,5 pct.

Herhjemme ligger Mærsk-aktierne også lavere. B-aktien dropper 4,4 pct. til 11.760 kr., Mærsk A falder 4,4 pct. til 11.440 kr., og DSV mister 2,4 pct. på aktiekursen, der ligger i 1090 kr.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯