Mærsk-rival får sænket anbefaling af stort finanshus

Udgivet den 12-08-2022  |  kl. 12:06  |  
Maersk

Aktien i rederikoncernen Hapag-Lloyd, som er en stor konkurrent til Maersk Line, falder fredag tungt for anden dag i træk.

Torsdag kom rederiet med regnskab for andet kvartal, hvor selskabet flagede for tegn på vigende fragtrater på nogle ruter.

- Vi ser i øjeblikket de første tegn på vigende spotrater på nogle ruter i markedet. Ikke desto mindre venter vi et stærkt andet halvår, sagde administrerende direktør hos Hapag-Lloyd, Rolf Habben Jansen, i regnskabet.

På regnskabsdagen faldt aktien 6,6 pct., efter at aktien ellers var startet dagen i et lille plus. Og fredag sendes aktien yderligere ned med 7,5 pct. til 296,60 euro.

Fredag kan aktien være ekstre presset af, at finanshuset Kepler Cheuvreux har sænket anbefalingen af aktien til "reducer" fra "hold". Kursmålet er dog justeret en smule op til 311 euro fra før 301 euro.

På børsen i København falder Mærsk B frdag 3,4 pct.til 20.310 kr. efter et fald torsdag på 0,2 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯