Mærsk/ABM: Faldende rater tyder på elendigt marked

Udgivet den 30-08-2013  |  kl. 10:47  |  

Containerfragtraterne fra Asien til Europa faldt i denne uge ifølge Shanghai Shipping Exchange på trods af, at rederierne har varslet ratestigninger per første september. Det tyder på, at knivene igen bliver hvæsset i branchen, og at A.P. Møller - Mærsks containerrederi, Maersk Line, kan se frem til endnu en priskrig.

Raterne fra Asien til Europa faldt med 4,4 pct. i ugen til 1183 dollar og er dermed faldet 21,2 pct. på fire uger siden den sidste generelle ratestigning. Det viser tal fra SCFI-indekset.

- Det er et overraskende fald. Raterne skulle gerne være steget med 200-300 dollar, siger A.P. Møller - Mærsk-analytiker hos Alm. Brand Markets, Jesper Christensen, til Ritzau Finans.

Han fortæller, at der allerede kom en dårlig indikation torsdag, da rederiet Hapag-Lloyd varslede en ratestigning på 500 dollar per 23. september.

- Markedet er elendigt, som det forresten har været længe. Rederierne har simpelthen ikke kunnet komme igennem med ratestigningen første september, så de har sløjfet den og udskudt den en måned, vurderer Jesper Christensen.

Containerrederierne har længe været ude i en voldsom krig på ruten fra Asien til Europa. I vinteren 2011/12 sendte den de fleste rederier i underskud og i andet kvartal 2013 gav en ny krig et spotratefald til 514 dollar per tyvefodscontainer. Via markante generelle ratestigninger lykkedes det dog at presse raterne op.

Men en ny krig truer.

- Det vil ske igen, at vi får en ny krig, hvis man da kan kalde den ny. Det er én lang krig, der vil strække sig i flere år, hvor raterne bevæger sig op til et fornuftigt niveau, hvorefter de igen falder tilbage. Vi ser nu ud til at have fundet en top, så nu skal vi ned igen, siger analytikeren.

Maersk Line overraskede markedet ved i sit regnskab for andet kvartal at have hevet et pænt overskud hjem trods de lave rater. A.P. Møller - Mærsk-aktiens nuværende kurs er da også indeholdende den nuværende situation på containermarkedet, vurderer Alm. Brand Markets, der venter, at krigen vil fortsætte helt frem til 2016.

Banken har en "neutral"-anbefaling af aktierne i A.P. Møller - Mærsk med kursmålet 50.000 kr. Mærsks B-aktie handles fredag i 48.520 kr.

/ritzau/FINANS

Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

09:19 Aktier/åbning: Unibrew på himmelflugt i konfliktfokuseret marked
09:06 Mærsk kan se rateindeks for containerfragt stige for tredje uge i træk
09:05 Obligationer/åbning: Beskedent rentefald efter missilangreb på Iran
08:26 Aktier/tendens: Unibrew og Mærsk kan gå mod strømmen i ventet rød åbning
08:03 GN får sat kursmålet op af Danske Bank der spår pæn organisk vækst i første kvartal
08:02 Unibrews opjustering ses belønnet med kursstigning på 2-5 pct. hos Jyske Bank
08:00 Antallet af folkepensionister steg i 2023
07:51 Unibrew får hævet anbefaling og kursmål hos ABG efter regnskab med opjustering
07:22 Fransk ISS-konkurrent leverer stærkere end ventet vækst drevet af højere priser
07:12 Israels angreb på Iran udløser markant prishop på olie
07:06 Obligationer/tendens: Udsigt til rentefald efter eskalering af konflikt i Mellemøsten
06:42 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:41 Asien: Massiv risikoaversion sender aktieindeks ud i solide kursfald
06:34 Netflix slog klart markedets forventninger i første kvartal - men aktien faldt
06:34 Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb
06:34 Israelske missiler rammer Iran - medie
06:34 Demant-chef ser mere aktive ældre løfte markedet i USA
06:34 Demant-chef: Stigende tilskud har hjulpet markedet i USA - men ikke som i Europa
06:34 Unibrew-opjusterer indikerer at værste er ovre mener analytikere
06:34 Unibrew med stærkt momentum fra årets start - slår forventningerne