Malmö FF slår Lugano og ånder FCK og Kiev i nakken

Udgivet den 24-10-2019  |  kl. 23:18  |  

Malmö FF hentede torsdag holdets første sejr i Europa League, hvor svenskerne lægger pres på FC København og Dynamo Kiev.

På hjemmebane vandt Malmö med tre danskere i startopstillingen med 2-1 over schweiziske FC Lugano.

Gæsterne begik et klodset straffespark efter godt ti minutter, og så kunne Jo Inge Berget bringe værterne foran.

Søren Rieks var ophavsmand til 2-0-scoringen efter en halv time, da danskerens skud fra distancen blev dirigeret i mål af Guillermo Molins med en let berøring.

Efter pausen fik Lugano reduceret, da svenske Alexander Gerndt scorede til 1-2.

Ud over Rieks havde Malmö Lasse Nielsen og Jonas Knudsen i startopstillingen, mens Anders Christiansen var ude med en skade.

Med sejren har Malmö fire point halvvejs i gruppespillet. Om to uger skal svenskerne en tur til Schweiz.

Gruppe B føres an af FCK og Dynamo Kiev med hver fem point, efter at de to hold torsdag spillede 1-1 i Ukraines hovedstad.

I gruppe D er Mike Jensen og Rosenborg godt i gang med at spille sig ud af turneringen.

Torsdag tabte Rosenborg for tredje gang i træk, da nordmændene på udebane blev slået med 1-0 af portugisiske Sporting. Gruppen toppes af PSV Eindhoven med syv point foran Sporting med seks. Rosenborg har nul.

I gruppe F holder Arsenal og Eintracht Frankfurt kursen mod forårets knockoutkampe.

Arsenal vandt 3-2 hjemme mod portugisiske Guimaraes, der var foran to gange. Nicolas Pepe blev matchvinder med to scoringer i slutfasen for de engelske værter.

Arsenal topper gruppen med ni point foran Frankfurt, der har tre point færre efter en 2-1-sejr hjemme over Standard Liege.

/ritzau/

Ritzau

Seneste nyheder

09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder
06:32 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:32 USA/T-bond: Renterne steg torsdag efter høgesnak og høje importpriser