Mandagens aviser med Ørsted, Novo Nordisk og FLSmidth

Udgivet den 22-06-2020  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

BANKER LÅSER KUNDERNE I DYRE AFTALER

Landets største banker beskyldes af eksperter og kunder for at få det til at se dyrere ud, end det burde være, hvis virksomheder vil slippe ud af aftaler om renteswaps. For mange kunder er der millioner på spil, viser nye beregninger. (Forside, side 6-7)

MEGALAGER MED FEM MILLIONER STYKKER TØJ SIKRER MASCOTS REKORDRESULTAT

Arbejdstøj-selskabet Mascots salg har rundet 1 mia. kr., og væksten fortsætter næste år, mener ejeren. (Side 9)

TDC-SELSKAB VOKSER PÅ HØJ HASTIGHED

Det TDC-ejede bredbåndsselskab Hiper vokser i et hårdt konkurrencepræget marked med et stramt fokus på lav pris, et simpelt produkt og høje hastigheder. (Side 10)

20 PCT. FÆRRE NYSTARTEDE VIRKSOMHEDER UNDER CORONAKRISEN

I perioden marts til maj er der registreret 20 pct. fald i antallet af nye virksomheder. Økonomer er positivt overraskede. (Side 17)

NY FAKTOR FOR AKTIER: EKSTRA KRISESTATUS UDLØSER KURSHOP PÅ BØRSEN

Statusmeldinger på coronakrisens effekt har sendt aktierne i flere danske selskaber op. Afklaringen er afgørende, vurderer investorer. (Side 18-19)

BERLINGSKE BUSINESS

KRISEN SPLITTER DANSK ERHVERVSLIV I TO

Halvdelen af topcheferne i landets største virksomheder venter et hurtigt comeback efter coronakrisen. Men den anden halvdel er slået langt tilbage. (Forside, side 4-5)

AFGÅENDE TOPCHEFS SKYGGE KOMMER TIL AT HVILE OVER ØRSTED I LANG TID

Den afgående topchef for Ørsted, Henrik Poulsen, står til at fortsætte i bestyrelsen for den statsejede energigigant. Men det er en fejl, vurderes det. (Side 2)

INGEN KRYDSTOGTSKIBE I KØBENHAVN DENNE SOMMER

Der kommer ingen krydstogtskibe til København denne sommer. Så trist er meldingen til den københavnske turistbranche fra havneoperatøren Copenhagen Malmö Port, som selv bliver hårdt ramt af regeringens forbud. (Side 3)

DANSKE PENSIONSKASSER KASTER MILLIARDER EFTER AMERIKANSK VINDMØLLEPARK

Med et vingefang på 162 meter skal Vestas sætte sine allerstørste vindmøller op i Texas i en vindmøllepark delvist finansieret af danske pensionspenge. Stadig flere vil dog have en del af den grønne kage, hvilket presser afkastet på grønne investeringer verden over. (Side 7)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

EJENDOMSEJERE SAVNER MILLIARDBELØB FRA RAMTE LEJERE

Mange virksomheder, især butikker og hoteller, har svært ved at betale husleje som følge af coronakrisen. Det har ført til et milliardhul i kassen hos dem, der ejer ejendommene. (Forside, side 6-7)

NOVO NORDISK ER BLANDT KRISENS VINDERE

Mens verden lukkede ned, og mange selskaber kæmpede en kamp for overlevelse, så kom andre styrket ud af krisen - især store teknologiselskaber, medicinalfirmaer, internet-handelsplatforme og gaming. Opgørelsen fra Financial Times placerer Novo Nordisk højt. (Side 2)

CORONAKRISE PUSTER NYT LIV I COWIS BRISTEDE USA-DRØMME

De seneste år har Cowi forgæves jagtet vækst i USA. Men med coronakrisen ser de milliardinvesteringer i infrastruktur, som ingeniørvirksomheden har ventet på, ud til at være rykket tættere på. (Side 4)

TIDSPLAN FOR NETS' MILLIARDHANDEL SKRIDER

Nets annoncerede den 6. august 2019 et frasalg til 21 mia. kr. til amerikanske Mastercard. Men handlen kan fejre etårs fødselsdag, før pengene kommer i kassen. (Side 4)

INVESTORER HAR IGEN SMAG FOR EMERGING MARKETS

Optimismen på de finansielle markeder har fået investorerne til igen at kaste sig over de risikable investeringer på fjerne markeder. Men hverken coronasmitte eller økonomisk krise er ovre endnu, advarer analytikere. (Side 12-13)

FLS-AKTIONÆRER SKAL FORHOLDE SIG TIL EN NY TYPE KRISE

Normalt sætter økonomiske kriser en stopper for bygge- og anlægsprojekter. Denne gang synes det at være anderledes. FLSmidth kan komme nemmere gennem krisen, end selskabet plejer at gøre. (Side 14-15)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:54 Kobberprisen falder til laveste niveau i otte uger efter svage nøgletal fra Kina
17:52 Europa/lukning: Topdanmark tog toppen efter tilbud mens bejleren Sampo blev sendt ned
17:07 Kina kulegraver europæisk svinekød under fortsatte spændinger med EU
17:05 Mandagens obligationer: Renter gør lille comeback efter stort dyk
17:04 Mandagens aktier: Forsikringsaktier blæste til vejrs efter opkøbstilbud på Topdanmark
16:45 Bavarian sender vaccineansøgning til amerikanske myndigheder
15:58 Spar Nord følger trop og sænker renten
15:47 USA/åbning: Politiske bekymringer giver rød start mens Nasdaq jagter spinkel rekord
15:32 Valuta: Euro hænger fast i svækkelse mens politisk uro i Frankrig presser
15:29 ECB's Lagarde holder øje med markederne efter fransk turbulens
14:40 USA/tendens: Teknologi viser igen styrke - Nasdaq jagter rekord i ventet grøn start
14:36 Novos ugentlige insulin bliver lanceret i Canada
13:49 Autodesk har udsigt til grøn dag på børsen efter aktivistinvestors indtog
13:13 Vestas indgår betinget aftale om stort havvindprojekt i Nordsøen
13:04 Mærsk ser mulig påvirkning af fragt efter 24-timers strejker i Bremerhaven og Hamburg
12:51 DSV's saudiske ørkenprojekt ramt af forsinkelser
12:48 Storbank hæver forventninger til amerikanske aktier i år
12:27 Sparekassen Sjælland-Fyn opjusterer efter god aktivitet hos erhvervs- og privatkunder
12:08 Vestas modtager ordre på 192 MW i Rumænien
12:04 Europa/aktier: Forsikringsaktier indtager top og bund efter Sampo-bejleri