Mandagens aviser med Topdanmark, Mærsk og Cbrain

Udgivet den 29-02-2016  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

REKORDÅR FOR BANKERNE, DER SENDER 72 MIA. KR. TIL EJERE

Bankerne tjener penge som aldrig før, og aktionærerne forgyldes. Målt på egenkapitalforrentning er de nordiske banker nogen af de mest lønsomme i Europa, vurderer analytiker, der tvivler på et nyt nordisk rekordår. Men festen fortsætter i Danmark. (Side 6)

GRØNNE DONG TVINGES TIL NY OLIEJAGT I NORDSØEN

Dong vinder to nye olielicenser kort efter udmelding om, at det nu vil fokusere på grøn vækst. Det giver ikke særlig god mening i forhold til den fremlagte strateg, men selskabet har ikke andet valg, siger analytikere. (Side 8)

DETAILEKSPERT MENER DER ER REEL CHANCE FOR AT FONA OVERLEVER

En betalingsstandsning og lukning af næsten halvdelen af 56 butikkerne, mens en tredjedel af de ansatte fyres, danner baggrund for overlevelseschancer for den traditionelle elektronikbutik. Detailhandelsekspert mener helt klart, at Fona-kæden kan overleve. Men det kræver, at der foretages nogle alvorlige tilpasninger. (Side 9)

BERLINGSKE BUSINESS

TUSINDVIS AF BOLIGEJERE BETALER FOR YDELSER, DE IKKE FÅR

Nykredit opkræver dobbelt så meget i bidragssatser, som koncernen skal bruge i kapital, og sender halvdelen til bankerne, uanset om kunden har gjort brug af bankernes rådgivning. Uretfærdigt og utilstedeligt, siger kritikere. (Forside, side 6-7)

USIKKERHED LURER OM 2016-VÆKST

Det økonomisk punktum for 2015 sættes mandag, når Danmarks Statistik offentliggør BNP-tal for fjerde kvartal efter et skuffende år. Økonomerne har dog vendt blikket mod 2016, og her hersker usikkerheden frem for alt. (Side 4)

TOPDANMARK ER PÅ ET ATTRAKTIVT NIVEAU

Forsikringskoncernen Topdanmark forrenter egenkapitalen med over 20 pct. Hele indtjeningen bruges på opkøb af egne aktier. Men aktien flader nu ud omkring 150 kr. efter et drop fra rekorden på 235 kr. Dermed kan en veldrevet forretning med lav risiko nu kan købes til en rimelig pris på børsen. (Side 12-13)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

SHELL OG MÆRSK OPGIVER DANSK OLIEJAGT

De to største aktører i den danske del af Nordsøen har opgivet deres ansøgninger i den nye efterforskningsrunde. Hverken Shell eller Mærsk, der sammen havde ansøgt, kommer til at lede efter olie, da Shell ikke ville stille en afgørende garanti. (Forside, side 6-7)

SVENSK BØRS VIL INDTAGE DANMARK

Nordic Growth Market vil udvide udbuddet af certifikater markant, og den svenske børs er samtidig klar til at børsnotere danske selskaber. Nasdaq Copenhagen er dog ikke bange for den øgede konkurrence på markedet. (Side 9)

BANKERNE VIL TÆMME DE VILDE HANDELSROBOTTER

Lynhurtige computere har gjort deres indtog på fondsbørsen, og det betyder, at bankerne er nødt til at tage forholdsregler, når der skal handles aktier. Hvis ikke bankerne gjorde det, ville højfrekvenshandlerne kunne udnytte det, og det resulterer i, at handlen bliver gennemført til en dårligere pris. (Side 10)

CBRAIN KAN FÅ SUCCES I UDLANDET

Den danske it-virksomhed Cbrain, der udvikler og markedsfører software, primært til offentlige kunder, får størstedelen af indtjeningen fra det danske marked, hvor selskabet har formået at etablere en stærk position. Mulighederne for at slå igennem internationalt er til stede, men aktiekursen er allerede høj. (Side 13)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/aktier: Kæmpe stigning til tysk madleveringstjeneste
17:31 USA hæver told på kinesisk import som elbiler og stål
17:09 Tirsdagens aktier: Genmab til tops på Novo-forsøgsdata i svagt positivt C25
17:01 Tirsdagens obligationer: Rentehop op til vigtige tal onsdag
16:43 Amerikansk centralbankchef holder rentenedsættelse ud i strakt arm
15:49 USA/åbning: Positiv åbning - meme-aktier hamrer fortsat op
15:42 Tørlastindeks falder 3,5 pct. til 1993 point
15:29 Unibrew-topchef efter kritik af flad indtjening: Vi har måske kommunikeret for meget
14:48 Rovsing melder om højere omsætning og drift efter større robusthed
14:48 USA/tendens: Pilen peger nedad efter prisrapport
14:47 Vestjysk Banks overskud stiger med 36 pct. - erhvervskunder og højt renteniveau bag vækst
14:33 Amerikanske producentpriser steg mere end ventet på månedsbasis i april
14:29 Valuta: Britisk centralbanks cheføkonom ser mulig rentenedsættelse til sommer
13:56 Dantax øger bundlinje og omsætning i regnskabsårets første tre kvartaler
12:08 Europa/aktier: Damp under tysk madleveringstjeneste i tilbageholdende marked
11:45 Obligationer/middag: Urolig rente frem mod amerikanske inflationstal
11:32 Aktier/middag: Genmab i hopla på Novo-data - Ambu ramt af gevinsthjemtagning
11:25 Novos potentielle blødermedicin er stærkt konkurrencedygtig mener amerikansk storbank
10:42 Meme-aktierne Gamestop og AMC ser ud til at fortsætte opturen
09:48 Svitzer får tirsdagens tredje købsanbefaling