Mandagens obligationer: Renten faldt mens markedet afventer centralbanktopmøde

Udgivet den 26-06-2023  |  kl. 17:01  |  

Det danske obligationsmarked viste mandag rentefald, efter at tyske tillidstal i formiddagstimerne udviklede sig værre end ventet.

Investorernes øjne var desuden rettet mod ugens centralbanktopmøde, der løber af stablen mandag til onsdag.

Sidste uge sluttede med markante rentefald, da frygt for økonomisk afmatning fik fat i markedet, og renten på den tiårige danske statsobligation faldt hele 15 basispoint til 2,66 pct.

Mandag fortsatte den ned med 3 basispoint til 2,63 pct.

Det tyske erhvervstillidsindeks IFO udviklede sig værre end ventet i juni, hvor det faldt til 88,5 fra 91,5 måneden før, mens økonomerne havde ventet et mere behersket fald til indeks 90,7 ifølge Bloomberg News.

Det tyske IFO-indeks dækker over omtrent 9000 tyske selskabers opfattelse af det nuværende forretningsklima, og hvordan de venter, at de næste seks måneder vil blive.

Handlernes primære fokus var dog ugens ECB-konference i Portugal, hvor både ECB-chef Christine Lagarde, hendes amerikanske pendant, Jerome Powell, såvel som direktørerne i Bank of England og Bank of Japan deltager.

- Bruger særligt Lagarde eller Powell konferencen til at sende helt nye budskaber, kan det give store sving i renterne, vurderer Sydbanks seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

08:43 Aktier/tendens: Mærsk og Zealand kan få opmærksomhed ventet på rolig fredag
08:16 Novos ærkerival har sat fuld skub på udviklingen inden for svær overvægt
07:50 Råvarer: Olieprisen falder som følge af mindre risikoappetit
07:14 Obligationer/tendens: Dramatisk renteuge kan slutte mere roligt
07:09 Mærsks asiatiske konkurrenter har solid medvind fredag
06:37 Dansk aktie skiller sig ud som bedste investering inden for svær overvægt
06:34 Schweizisk storbank tror på blød landing og ser to rentesænkninger i USA i 2024
06:34 Japans centralbank fastholder renten og udskyder beslutning om stramning
06:32 Asien: Japanske aktier hjulpet af en svækket yen
06:32 Valuta: Bank of Japan udskyder strammerkurs - yen rammer svageste niveau i seks uger
06:30 Kalender med link - fredag den 14. juni
17:57 Europa/aktier: Rentestigninger gav største fald siden midten af april
17:41 Opec kalder tro på snarlig top i efterspørgslen efter olie for farlig
17:15 Torsdagens obligationer: Lidt bevægelse efter amerikanske nøgletal
17:08 Torsdagens aktier: Surt eliteindeks med banker i bund og volatile Zealand i top
16:30 UBS rygtes i forhandlinger med kinesisk partner om frasalg af Credit Suisse-selskab
15:50 USA/åbning: Positiv optakt bekræftet efter eftermiddagens nøgletal
15:36 Lufthansas investering i italienske ITA er på vej til at blive godkendt af EU
14:42 Amerikanske producentpriser viser lovende takter: Stiger mindre end ventet i maj
14:32 USA: En del flere nytilmeldte ledige end ventet i sidste uge