Mandagens obligationer: Rentepresset vendte tilbage

Udgivet den 25-06-2012  |  kl. 17:10  |  

Frygt for gældskrisen, politikerskuffelser og en opbremsning i den globale økonomi sendte igen mandag de danske renter på retur. Fredagens rentestigning blev hurtigt udvisket i takt med, at investorerne søgte i ly i danske statsobligationer. Flugten skete ud af de risikofyldte sydeuropæiske stater, der igen måtte se låneomkostningerne stige.

Den 10-årige danske rente, 3-21eren, faldt med 9 basispoint til 1,32 pct., mens den tyske ækvivalent faldt med 11 basispoint til 1,47 pct. I Spanien steg den 10-årige rente med 28 basispoint til 6,54 pct. mens den italienske hoppede med 18 basispoint til 5,95 pct.

Det skete med det vigtige EU-topmøde torsdag og fredag lurende i horisonten samt italienske og spanske gældsauktioner tirsdag og onsdag. Tirsdag skal Italien sælge obligationer for 3 mia. euro, mens Spanien skal sælge korte statspapirer med løbetider på 3 og 6 måneder. Onsdag skal Italien hente 9 mia. euro i markedet i helt korte papirer.

- Det er stemningen omkring endnu en fiasko ved EU-topmødet, der styrer markedet. Det er svært at se, hvad der kan fjerne fokus fra Eurozonen og hvordan noget som helst skal kunne løse problemerne i denne uge, siger obligationsstrateg hos Monument Securities Marc Ostwald til Bloomberg.

/ritzau/FINANS

Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

08:43 Aktier/tendens: Mærsk og Zealand kan få opmærksomhed ventet på rolig fredag
08:16 Novos ærkerival har sat fuld skub på udviklingen inden for svær overvægt
07:50 Råvarer: Olieprisen falder som følge af mindre risikoappetit
07:14 Obligationer/tendens: Dramatisk renteuge kan slutte mere roligt
07:09 Mærsks asiatiske konkurrenter har solid medvind fredag
06:37 Dansk aktie skiller sig ud som bedste investering inden for svær overvægt
06:34 Schweizisk storbank tror på blød landing og ser to rentesænkninger i USA i 2024
06:34 Japans centralbank fastholder renten og udskyder beslutning om stramning
06:32 Asien: Japanske aktier hjulpet af en svækket yen
06:32 Valuta: Bank of Japan udskyder strammerkurs - yen rammer svageste niveau i seks uger
06:30 Kalender med link - fredag den 14. juni
17:57 Europa/aktier: Rentestigninger gav største fald siden midten af april
17:41 Opec kalder tro på snarlig top i efterspørgslen efter olie for farlig
17:15 Torsdagens obligationer: Lidt bevægelse efter amerikanske nøgletal
17:08 Torsdagens aktier: Surt eliteindeks med banker i bund og volatile Zealand i top
16:30 UBS rygtes i forhandlinger med kinesisk partner om frasalg af Credit Suisse-selskab
15:50 USA/åbning: Positiv optakt bekræftet efter eftermiddagens nøgletal
15:36 Lufthansas investering i italienske ITA er på vej til at blive godkendt af EU
14:42 Amerikanske producentpriser viser lovende takter: Stiger mindre end ventet i maj
14:32 USA: En del flere nytilmeldte ledige end ventet i sidste uge