Meta kan undgå at betale norske millionbøder i lang tid

Udgivet den 14-08-2023  |  kl. 14:47  |  

Mandag er det norske datatilsyn begyndt at udstede daglige millionbøder til Meta Platforms, som ejer Facebook og Instagram, for brud på databeskyttelsesregler.

Selv om dagbøderne den næste tid kan hobe sig op, betyder det ikke nødvendigvis, at Meta skal betale dem.

Det siger det norske datatilsyns internationale chef, Tobias Judin, i et skriftligt svar.

Beløbet svarer til 668.400 danske kroner.

Dagbøderne kommer, fordi Meta Platforms eksempelvis indsamler data om, hvor brugerne befinder sig, og bruger det til at rette reklamer mod brugere på platformene.

Det var allerede midt i juli, at Datatilsynet i Norge gjorde det klart, at det mente, at Meta brød reglerne for dataindsamling af dets brugere.

Dengang skrev Datatilsynet, at techgiganten ville få frem til 4. august til at få rettet op på sin praksis.

Meta har anmodet Oslo tingrett om et midlertidigt forbud, som skal afgøres i en retssag 23. og 24. august.

Hvis Meta får medhold i sin anmodning, betyder det, at Meta ikke skal betale dagbøderne før en fuld retssag, som først vil finde sted "et stykke tid ud i fremtiden", oplyser Tobias Judin.

Får Meta derimod ikke et midlertidigt forbud, skal de altså betale, og der medregnes dagbøderne, som det norske tilsyn er begyndt at udstede mandag.

Dagbøderne løber i første omgang frem til 3. november. Det giver dermed Norge mulighed for i alt at skrive bøder på 81 millioner norske kroner. Det svarer til godt 54,1 million danske kroner.

Ordningen kan dog gøres permanent, hvis Datatilsynet bringer sagen for Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB). EDPB kan beslutte, at dagbøderne skal fortsætte, indtil Meta retter op på praksis.

- Det er noget, vi overvejer at gøre. I så fald vil det være meget mere effektivt, end at de enkelte lande træffer deres egne beslutninger, lyder det fra Tobias Judin.

/ritzau/

Ritzau

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

08:43 Aktier/tendens: Mærsk og Zealand kan få opmærksomhed ventet på rolig fredag
08:16 Novos ærkerival har sat fuld skub på udviklingen inden for svær overvægt
07:50 Råvarer: Olieprisen falder som følge af mindre risikoappetit
07:14 Obligationer/tendens: Dramatisk renteuge kan slutte mere roligt
07:09 Mærsks asiatiske konkurrenter har solid medvind fredag
06:37 Dansk aktie skiller sig ud som bedste investering inden for svær overvægt
06:34 Schweizisk storbank tror på blød landing og ser to rentesænkninger i USA i 2024
06:34 Japans centralbank fastholder renten og udskyder beslutning om stramning
06:32 Asien: Japanske aktier hjulpet af en svækket yen
06:32 Valuta: Bank of Japan udskyder strammerkurs - yen rammer svageste niveau i seks uger
06:30 Kalender med link - fredag den 14. juni
17:57 Europa/aktier: Rentestigninger gav største fald siden midten af april
17:41 Opec kalder tro på snarlig top i efterspørgslen efter olie for farlig
17:15 Torsdagens obligationer: Lidt bevægelse efter amerikanske nøgletal
17:08 Torsdagens aktier: Surt eliteindeks med banker i bund og volatile Zealand i top
16:30 UBS rygtes i forhandlinger med kinesisk partner om frasalg af Credit Suisse-selskab
15:50 USA/åbning: Positiv optakt bekræftet efter eftermiddagens nøgletal
15:36 Lufthansas investering i italienske ITA er på vej til at blive godkendt af EU
14:42 Amerikanske producentpriser viser lovende takter: Stiger mindre end ventet i maj
14:32 USA: En del flere nytilmeldte ledige end ventet i sidste uge