Mobilix og Tele Danmark underskriver aftale om adgang til samtrafikpunkter

Udgivet den 08-07-1999  |  kl. 16:43  |  

København--8. juli--NetPosten--Mobilix meddeler torsdag, at tele-selskabet har underskrevet en aftale med Tele Danmark om adgang til de bygninger, som huser samtrafikpunkterne, der er Mobilix adgang til Tele Danmarks netværk.

- Af nød og for at komme i gang med udviklingen af nye tilbud til kunderne, siger´adm. direktør i Mobilix, Monique Moullé-Zetterstrøm.

- En aftale, som vi ikke er begejstrede for. Men som vi har været nødt til at indgå for omsider at kunne gå i gang med de tests, der er nødvendige for udviklingen af de avancerede teleløsninger, vi vil tilbyde kunderne i stigende omfang, når adgangen til det rå kobber bliver realiseret, siger Monique Moullé-Zetterström.

Aftalen betyder, at Mobilix vil kunne flytte dele af sit central- og andet tekniske udstyr til telefoni og datatransmission ind i Tele Danmarks bygninger og dermed få en mere praktisk adgang til det rå telenet. Situationen er i dag den, at udstyret fysisk står hos Mobilix, og adgangen til nettet sker over permanent åbne linier lejet af Tele Danmark på vilkår, som fastsættes af Tele Danmark.

I telebranchen er det helt almindeligt, at konkurrerende operatørers udstyr har bofællesskab for at smidiggøre de praktiske, daglige operationer. Men forhandlingerne mellem Mobilix og Tele Danmark om en sådan ordning har stået på et helt år.

- Forhandlinger er næsten for stærkt et ord, siger Monique Moullé-Zetterstrøm. De Tele Danmark-folk, vi har talt med i et år, har haft et så bundet mandat, at vi ikke føler, der har været tale om reelle forhandlinger men snarere "tag-dem-eller-lad-være-betingelser". Og mens vi har forhandlet, har vi været henvist til at benytte de lejede linier, som reelt betyder, at det er vanskeligt at skabe ægte konkurrence, siger Monique Moullé-Zetterstrøm.

- Samtidig lider aftalen under den betydelige svaghed, at der ikke er præciseret sanktioner over for Tele Danmark som vores leverandør, hvis de ikke overholder de aftalte leveringsbetingelser. Derfor bygger aftalen i en vis grad på tillid, et ord som ikke just har præget vort hidtidige forhold. Så vi håber fortsat på, at politikere, tele- og konkurrencemyndigheder vil skabe helt klare retningslinier og lige vilkår for alle ved den kommende revision af teleloven, slutter Monique Moullé-Zetterstrøm.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

08:43 Aktier/tendens: Mærsk og Zealand kan få opmærksomhed ventet på rolig fredag
08:16 Novos ærkerival har sat fuld skub på udviklingen inden for svær overvægt
07:50 Råvarer: Olieprisen falder som følge af mindre risikoappetit
07:14 Obligationer/tendens: Dramatisk renteuge kan slutte mere roligt
07:09 Mærsks asiatiske konkurrenter har solid medvind fredag
06:37 Dansk aktie skiller sig ud som bedste investering inden for svær overvægt
06:34 Schweizisk storbank tror på blød landing og ser to rentesænkninger i USA i 2024
06:34 Japans centralbank fastholder renten og udskyder beslutning om stramning
06:32 Asien: Japanske aktier hjulpet af en svækket yen
06:32 Valuta: Bank of Japan udskyder strammerkurs - yen rammer svageste niveau i seks uger
06:30 Kalender med link - fredag den 14. juni
17:57 Europa/aktier: Rentestigninger gav største fald siden midten af april
17:41 Opec kalder tro på snarlig top i efterspørgslen efter olie for farlig
17:15 Torsdagens obligationer: Lidt bevægelse efter amerikanske nøgletal
17:08 Torsdagens aktier: Surt eliteindeks med banker i bund og volatile Zealand i top
16:30 UBS rygtes i forhandlinger med kinesisk partner om frasalg af Credit Suisse-selskab
15:50 USA/åbning: Positiv optakt bekræftet efter eftermiddagens nøgletal
15:36 Lufthansas investering i italienske ITA er på vej til at blive godkendt af EU
14:42 Amerikanske producentpriser viser lovende takter: Stiger mindre end ventet i maj
14:32 USA: En del flere nytilmeldte ledige end ventet i sidste uge