Modvind til tørlast sænker Nordens bundlinje men penge til aktionærerne

Udgivet den 25-04-2024  |  kl. 09:02  |  

Overskuddet hos Rederiet Norden faldt i første kvartal af 2024, hvor især tørlastmarkedet var en hæmsko for rederiet.

Trods den finansielle tilbagegang bliver der sendt penge retur til aktionærerne i form af et ekstraordinært udbytte og et nyt aktietilbagekøbsprogram.

Der udloddes et ekstraordinært udbytte på 2 kr. per aktie, mens aktietilbagekøbsprogrammet lyder på 21 mio. dollar, svarende til ca. 145 mio. kr.

Den vigtige operatørforretning, Freight Services & Trading, præsterede et underskud i årets første tre måneder, til trods for fortsat stærke markeder inden for produkttank og tørlast.

- Vores tank-aktiviteter klarede sig godt, og det samme gjorde vores investeringer i aktiver, hvilket bidrog positivt til indtjeningen og højere aktivværdier, mens der som ventet var modvind på kort sigt fra højere charteromkostninger inden for tørlast, udtaler administrerende direktør Jan Rindbo i regnskabet.

Det endte med et underskud for hele divisionen på 26,8 mio. dollar.

Omvendt var der fremgang i divisionen Assets & Logistics, der blandt indeholder Nordens aktiviter inden for køb og salg af skibe. Her steg overskuddet til 88,8 mio. dollar mod 83,1 mio. dollar i samme periode sidste år.

Samlet set blev det til et overskud efter skat på 62 mio. dollar mod 150,2 mio. dollar i samme kvartal sidste år.

Der var også tilbagegang i driftsresultatet før af- og nedskrivninger (EBITDA). Posten landede i første kvartal på 91,7 mio. dollar mod 208,2 mio. dollar samme periode sidste år.

Driftsresultatet (EBIT) endte i kvartalet på 72,4 mio. dollar mod et overskud på 155,8 mio. dollar i første kvartal 2023.

Forventningerne til hele året bliver fastholdt, og der ventes fortsat et overskud efter skat på 150-250 mio. dollar.

Det ventes, at indtjeningen og marginerne i Freight Services & Trading gradvist vil blive forbedret i 2024, men at marginerne samlet set vil være lavere sammenlignet med 2023.

Tabel for rederiet Norden s regnskab for første kvartal af 2024:

Mio. dollar Q1 2024 Q1 2023 FY 2023
Omsætning 915 999,2 3691,9
EBITDA 91,7 208,2 678,6
EBIT 72,4 155,8 421,6
Nettoresultat 62 150,2 400,1
- Assets & Logistics 88,8 83,1 267,5
- Freight Services & Trading -26,8 67,1 132,6

Norden s forventninger til 2024:

Mio. dollar Ved Q1 '24 Ved Q4 ´23
Nettoresultat 150-250 150-250

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje