Mols-Linien 6 mdr.: Resultat før skat 26,1 mio. kr.

Udgivet den 27-08-1996  |  kl. 12:55  |  

Mols-Linien fik i 1. halvår 1996 et overskud før skat på 26,1 mio. kr., hvilket er væsentlig bedre end det forventede resultat for perioden, fremgår det af en fondsbørsmeddelelse.

Nettoomsætningen på 207 mio. kr. har været større end forventet, som følge af en mere positiv trafikudvikling hvad angår personbiler og passagerer end budgetteret.

Konkurrencesituationen normaliseres med Grenaa-Hundested Rutens konkurs i marts og Mols-Linien kunne i februar opretholde sejladsen, hvor konkurrenterne måtte ligge stille på grund af situationen i Kattegat.

Selskabets samlede omkostninger har været lavere end forventet. Den positive afvigelse udgøres i alt væsentligt af tilbageførte, tidligere hensættelser til dokning m.v. på i alt 8,7 mio. kr., idet hensættelserne oversteg de faktiske omkostninger ved afleveringsdokningen af de lejede færger med nævnte beløb.

Afskrivningerne har været en smule højere end sidste år som følge af påbegyndelsen af afskrivninger på de leverede færger, men lavere end forventet som følge af forsinkelser i færgeleveringerne. Af de samlede afskrivninger på 23,3 mio. kr. udgør afskrivninger på goodwill 18,4 mio. kr.

Den udgiftsførte skat på 12,9 mio. kr. forventes i sin helhed at være udskudt skat. Den udgiftsførte skat udgør godt 49 pct. af det regnskabsmæssige resultat før skat. Når skatteprocenten er højere end 34 pct. skyldes det, at der skattemæssigt kun kan afskrives på ca. halvdelen af anskaffelsessummen for goodwill.

Som anført i årsberetningen for 1995 måtte året 1996 forventes at blive et turbulent år, som følge af de markante omlægninger i rederiet. Forventningerne til året måtte afspejle det realistisk forventede udfald af en lang række usikre faktorer, der erfaringsmæssigt afviger fra det planlagte. Såfremt rederiet fortsat forskånes for væsentlige driftsforstyrrelser i indkøringsperioden, må året 1996 som helhed forventes at resultere i et væsentligt bedre resultat end de hidtil nævnte 30-40 mio. kr. før skat.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder