Mt Højgaard Holding A/S: Enemærke & Petersen køber entreprenørkoncernen Raunstrup

Udgivet den 12-02-2021  |  kl. 07:01  |  

MT Højgaard Holding A/S' forretningsenhed Enemærke & Petersen har indgået aftale om at købe den landsdækkende entreprenør- og tømrervirksomhed Raunstrup. Købet er alene betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse og sædvanlige closing-forhold, og overtagelsen ventes at ske i løbet af 1. kvartal 2021. Købsprisen er 73 mio. kr. (enterprise value).

Det strategiske opkøb vil især styrke Enemærke & Petersen i Øst- og Midtjylland samt på Fyn, hvor Raunstrup har en stærk position. Købet vil også væsentligt styrke Enemærke & Petersens aktiviteter inden for bygningsservice.

Overtagelsen omfatter Raunstrup A/S' tre driftsselskaber:

Raunstrup Byggeri A/S: Apterings- og storentrepriser, bl.a. detailbutikker, boligbyggeri samt institutionsbyggeri som børnehaver, skoler, gymnasier, plejehjem og kulturhuse.Raunstrup Bygningsservice A/S: Drift og vedligehold af ejendomme, forebyggende vedligehold, skadesservice og forsikringssager.Raunstrup Tømrer A/S: Tømrer-, snedker- og glarmesteropgaver, mindre reparationer i private hjem samt større fag- og totalentrepriser.

Øvrige aktiver i Raunstrup A/S, herunder grunde, overtages ikke.

Raunstrup har flere end 300 medarbejdere på hovedkontoret i Aarhus og afdelingerne i Randers, Silkeborg, Vejle, Odense og København, heraf 260 i produktionen.

Raunstrup-koncernen skabte i regnskabsåret 2019/20 en omsætning på 478 mio. kr. og et primært driftsresultat (EBIT) på 9 mio. kr., svarende til en overskudsgrad på 1,9%. I 2020/21 ventes overskudsgraden at stige ved stort set uændret omsætning. I forlængelse af sammenlægningen med Enemærke & Petersen ventes de overtagne aktiviteter at bidrage til MT Højgaard Holdings målsætning om at nå en overskudsgrad på 4% i 2022 før særlige poster og PPA-afskrivninger.

"Vi ser frem til at styrke og udvide vores tilbud til kunderne ved at byde velkommen til 300 dygtige kollegaer i Raunstrup, som deler vores fokus på bæredygtighed, tætte partnerskaber og nye samarbejdsformer i byggeriet. Raunstrups geografiske tilstedeværelse og mangeårige erfaring inden for byggeri, bygningsservice og tømrervirksomhed er et perfekt match med Enemærke & Petersens eksisterende forretning, og vi glæder os til samarbejdet om at skabe vækst og værdi for kunderne i de kommende år," siger Henrik Mielke, administrerende direktør i Enemærke & Petersen.

Raunstrup-navnet fastholdes, og aktiviteterne og den daglige ledelse i virksomheden fortsætter uændret under Enemærke & Petersens ejerskab.

"Med købet af Raunstrup vil Enemærke & Petersen udvide forretningen og skabe gode vækstmuligheder i attraktive markedsområder til glæde for kunderne og i tråd med vores Bæredygtig>22-strategi og porteføljemodellen," siger Martin Solberg, koncernfinansdirektør i MT Højgaard Holding.

Særlige forhold

MT Højgaard Holdings koncernchef Morten Hansen er bestyrelsesformand i Raunstrup A/S og ejer før salget 10% af aktierne i Raunstrup A/S via sit personligt ejede selskab, Omnia Invest A/S. Morten Hansen har hverken på køber- eller sælgerside deltaget i behandlingen af transaktionen.

Finansielle konsekvenser

Købet af Raunstrup ventes i 2021 at bidrage positivt til Enemærke & Petersens aktiviteter og resultater. MT Højgaard Holdings årsrapport for 2020 og forventningerne til 2021 offentliggøres 24. februar 2021.

Yderligere oplysninger:

Henvendelse til koncernfinansdirektør i MT Højgaard Holding, Martin Solberg, og administrerende direktør for Enemærke & Petersen, Henrik Mielke, kan ske på telefon +45 22 70 93 65.

Vedhæftede filer

MTHH_Selskabsmeddelelse 9_2021 Photo_Enemærke og Petersen

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder