Musk vil forbyde iPhones med OpenAIs ChatGBT

Udgivet den 11-06-2024  |  kl. 06:34  |  

Elon Musk, en af verdens rigeste personer og grundlægger af Tesla, vil forbyde brugen af iPhones hos elbilproducenten, hvis Apple vælger at integrere værktøjer baseret på kunstig intelligens fra OpenAI.

Det skriver han mandag på det sociale medie X.

- Hvis Apple integrerer OpenAI på OS-niveau, så vil Apple-enheder blive forbudt i mine selskaber.

- Dette er et uacceptabelt sikkerhedsbrud.

Elon Musk ejer også X, rumfarts- og satellitselskabet Spacex og en række andre mindre selskaber.

Ikke nok med at medarbejderne tilsyneladende skal have nye smartphones, men gæster kan ikke forvente at få deres iPhone med ind, når de er på besøg.

- Gæster skal aflevere deres Apple-enheder ved døren, hvor de vil blive opbevaret i et Faraday-bur, lyder det også fra Elon Musk.

Et "Faraday-bur" er lavet af ledende materialer, der blokerer for elektromagnetiske felter og beskytter mod eksterne signaler.

iOS er Apples styresystem til iPhones og iPads, og mandag præsenterede elektronikkæmpen nye værktøjer baseret på kunstig intelligens under navnet "Apple Intelligence". De nye værktøjer vil være tilgængelige i den kommende udgave af styresystemet, iOS 18, som senere i år vil komme i betatest.

"Apple Intelligence" vil basere sig på elementer fra OpenAIs ChatGBT.

Nyudviklingen fra Apple skal levere en "personlig tilpasset" udgave af generativ kunstig intelligens, som vil kunne trække på data på tværs af applikationer og understøtte brugernes gøremål.

Apple har i forbindelse med sin præsentation understreget sin egen løsnings beskyttelse af brugernes privatliv og data, da de fleste processer vil blive gennemført på den elektroniske enhed og ikke ved at sende data frem til eksterne parters servere. For tungere processers vedkommende vil opgaverne blive gennemført på Apples egne servere, og her vil data ikke blive gemt eller anvendt til andre formål.

Elektronikkæmpen har haltet efter de store teknologikonkurrenter i USA ved at være senere til at indarbejde kunstig intelligens i sine produkter.

Aktien i Apple faldt mandag 1,9 pct., så investorerne var åbenbart ikke overbeviste af præsentationen.

Elon Musk var blandt de oprindelige investorer i OpenAI, dengang det var et projekt, som ikke havde indtjening for øje. I dag udvikler Elon Musk sine egne AI-værktøjer både i Tesla-regi og uden for i selskabet xAI.

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  Shares❯  USA❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/aktier: Afkølet inflation sendte ejendoms- og it-aktier kraftigt i vejret
17:47 Apple sætter sig igen på tronen som verdens største
17:04 Onsdagens aktier: Banker og rentefølsomme aktier festede efter inflationstal
17:01 Onsdagens obligationer: Kraftigt rentefald efter lavere end ventet inflation
16:59 Belgisk underleverandør nedjusterer: Advarer om at markedet for elbiler bremser op
16:31 ECB's vicechef om renteudsigterne: Når du er i et mørkt rum, må du være meget forsigtig
15:50 Genmab rammer laveste niveau i fire år: Bestyrelsesmedlem sælger aktier
15:42 USA/åbning: Rekordjagt over en bred kam efter lavere inflation end ventet
15:11 Valuta: Dollar på hælene efter opløftende inflationsrapport
14:55 Overraskende dyk i amerikansk inflation sender renter ned og aktier op
14:50 Jubelbrøl i Washington efter lavere end ventet inflation - får betydning for danske boligejere
14:37 Stor positiv overraskelse: Amerikansk inflation aftager mere end ventet
14:03 Europæiske bilproducenter siver trods EU-told på kinesiske biler
13:53 USA/tendens: S&P 500 og Nasdaq på rekordkurs forud for inflationstal og rentemelding
13:06 Europa/aktier: Fremgang efter tre dage i rødt forud for inflationstal og rentemelding
12:28 Oracle prises af analytikerne efter aftaler med Google og OpenAI
12:11 ECB's Schnabel venter bumpet færd inden afgørende disinflation
11:47 Sydbank opjusterer forventningerne til året baseret på dansk rentenedsættelse
11:28 Obligationer/middag: Mindre rentefald forud inflationstal og rentemelding fra USA
11:24 Aktier/middag: Genmab til bunds forud for inflationstal og rentemelding