Nordnet ser aktieplus hos Ørsted efter opdatering af finansielle mål

Udgivet den 08-06-2023  |  kl. 08:07  |  
Arkiv: Foto

Energikoncernen har forud for sin kapitalmarkedsdag i London torsdag opdateret sine langsigtede finansielle mål til nu at dække frem til 2030 mod før 2027.

I de nye mål vil koncernen blandt andet øge omfanget af investeringer frem til 2030 til 475 mia. kr., og samtidig får de gamle investeringsmål, der løb fra 2021 til 2027, et nøk op med 30 mia. kr. til 380 mia. kr.

Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet, mener, at opdateringerne og de nye finansielle mål "bør bekomme investorerne vel". Samtidig påpeger han, at en højere investeringsvækst ligeledes bør være noget, markedet kan lide.

- Udmeldingen om mere indtjeningsvækst i en længere periode bør bekomme aktiekursen vel, og mon ikke det takseres til en stigning i dag, lyder hans bud på aktiemarkedets reaktion på de nye langsigtede mål.

Ørsted stiller også aktionærerne et højere afkast i en længere periode i udsigt:

- Ørsted vil øge det årlige udbytte frem mod 2026 med høj encifret pct.vækst og fra 2026-30 med "midt-encifret" pct. vækst, skriver han i en kommentar.

Ørsted faldt 2,8 pct. til 603 kr. onsdag.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal