Norsk skibsreder sælger skib med 400 mio kr fortjeneste

Udgivet den 07-08-1996  |  kl. 13:36  |  

Berlingske Business.

Af Eigil Evert
Den norske skibsreder John Frederiksen har igen vist sit talent for gyldne handler med skibe i Kina. Denne gang har han solgt et skib videre med en fortjeneste på 400 mio. kr.


Norges rigeste mand, skibsreder John Frederiksen, har igen vist sit store talent for at lave de rigtige handler på de rigtige tidspunkter.

John Frederiksens selskab Frontline bestilte i januar i år de første af senere 16 store skibe, men allerede nu har han taget gevinsten hjem på det første, Front Beijing, som han har solgt videre med en fortjeneste på 400 mio. norske kroner.
Siden de første ordrer på nye tankskibe blev afgivet er nybygningspriserne på skibe steget betydeligt, og den norske Finansavisen beregner, at John Frederiksens ordre på 16 skibe, blandt dem også såkaldte suezmaxer og tørlastskibe, for 7,4 mia. nkr. på nuværende tidspunkt kan ombyttes med en fortjeneste på 2,7 mia. nkr. - hvis han vil sælge.

Den 62-årige John Frederiksen er fornylig genkåret som Norges absolut rigeste mand med en formue i størrelsesordenen 40 mia. kr. Han er født i Oslo, og slog sig op som skibsmægler i New York i halvfjerdserne. Midt i halvfjerdserne lavede han sit eget rederi, der fik succes med at tage mod opgaver fra olieproducenter i Mellemøsten.

Frederiksen har af skattemæssige grunde valgt at gøre sig til cypriotisk statsborger, og bor i dag i London.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder