Novo-rival har imponerende fedmedata: Men for tidligt at bekymre sig vurderer storbank

Udgivet den 16-05-2024  |  kl. 11:29  |  

Den schweiziske medicinalkæmpe Roches studier af en lægemiddelkandidat til behandling af svær overvægt er bestemt imponerende, men hæver ikke barren sammenlignet med Lillys vægttabsmiddel Zepbound og Novos potentielle efterfølger til Wegovy ved navn Cagrisema.

Det vurderer den amerikanske storbank Citi i et notat.

Banken hæfter sig ved, at Roche i et fase 1-studie har vist et vægttab på 19 pct. over 24 uger med sin lægemiddelkandidat, CT-388.

Til sammenligning har Novos fase 1/2-studier med Cagrisema vist et vægttab på 17 pct. efter 20 uger. Cagrisema er allerede langt fremme i et afsluttende fase 3-studie, og der ventes data fra det studie mod slutningen af 2024.

Til sammenligning vil Roche næppe nå markedet før 2029, vurderer Citi, der hæfter sig ved, at den mulige konkurrence fra den kant altså vil vente på sig. Det gælder også i forhold til amerikanske Amgen, der ytrede sig positivt om sit potentielle vægttabsmiddel, AMG133 også kendt som Maritide, for et par uger siden. Det er i øjeblikket nået til den mellemste kliniske udviklingsfase 2.

- Som vi så det med den seneste "kvalitative" dataopdatering fra Amgen, mener vi, at det er lidt for tidligt at bekymre sig om fremtidig konkurrence og truslen mod Eli Lillys og Novos forretning, skriver Citi, der stadig anbefaler "køb" af såvel Novo som det amerikanske medicinalskab.

Under alle omstændigheder venter Citi, at markedet for behandling af svær overvægt, der i dag domineres af Novo og Eli Lilly, vil vokse markant i de kommende år.

- GLP-1-duopolet har i dag en værdi på over 35 mia. dollar, og det anslås, at 22 mio. patienter behandles på verdensplan, mens det adressérbare marked forventes at overstige 1 mia., skriver Citi.

- Vi ser markedet vokse til over 150 mia. dollar, når det er på sit højeste, med et løbende prispres, der fuldt ud opvejes af volumenmulighederne, der drives af den stadigt stigende mængde evidens, der understøtter en udvidet brug af GLP-1, vurderer banken.

De positive fedmedata fra Roche har torsdag sendt aktien 3,8 pct. højere på børsen i Zürich. Herhjemme falder Novo Nordisk 0,7 pct. til 910,20 kr., og Eli Lilly taber 0,2 pct. i det amerikanske formarked.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/lukning: Stort indeks sætter skidt punktum for den værste aktiemåned i et år
17:08 Torsdagens aktier: Mærsk anførte stærk regnskabstrio - C25 faldt på ny
17:05 Torsdagens obligationer: Tiårig rente flirtede med højeste niveau i næsten to måneder
16:44 Netcompany får løftet kursmålet til 365 kr. fra 345 kr. af Carnegie
16:17 Prisen på containerfragt stiger for første gang i 15 uger
15:28 Mærsk-aktie sendes op: Aktierådgiver peger på udsigt til at genoverveje aktietilbagekøb
14:51 Amerikansk aktivitetsindeks skuffer stort
14:48 USA/åbning: Rød åbning med modvind til Meta og Microsoft
13:18 USA/tendens: Microsoft og Meta kan koste rød åbning
13:03 Lundbeck fremlægger positive fase 3-resultater med migrænemiddel
12:59 Norden-topchef ser svagt tankmarked fra øget konkurrence - men der er tegn på bedring
12:43 Europa/aktier: Vigtigt aktieindeks på vej mod værste måned i et år
12:39 Renten har peaket - vi skal finde indtjening andre steder siger Danske Banks topchef
12:09 Obligationer/middag: Eurozonens inflationstal skuffer - renten ligger en smule højere
11:47 Aktier/middag: Stærk regnskabstrio forhindrer ikke nyt C25-dyk
11:27 Gubra i stejl nedtur: Tysk partner skrinlægger vægttabskandidat
11:19 Inflationstakten i eurozonen stiger - seniorøkonom afblæser panik
11:17 Gubras tyske partner skrinlægger vægttabskandidat - aktien falder tungt
11:14 Prisen på containerfragt stiger for første gang i 15 uger
10:59 Coloplast-rival styrtdykker efter modvind i Kina