Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start

Udgivet den 03-05-2024  |  kl. 09:12  |  
Arkiv: Foto

Dampen gik en smule af fusionskæmpen Novonesis i årets tre første måneder i forhold til proformatal for kvartalet sidste år. Til gengæld var kvartalet lige i øjet i forhold til analytikernes forventninger med hensyn til den organiske vækst.

Koncernen, der er resultatet af fusionen mellem Novozymes og Chr. Hansen, havde på forhånd spået en svag start på fusionsåret. De to selskaber blev officielt ét den 29. januar i år, efter at Novozymes i december 2022 købte Chr. Hansen.

- De 4 pct. i organisk vækst var på linje med det, vi havde forventet. Det er en lidt blød start på året, men det har vi også meldt ud tidligere. Men alt i alt fastholder vi forventningerne til hele året på 5-7 pct., siger Rainer Lehmann, der er finansdirektør i Novonesis, i et interview med MarketWire umiddelbart efter handelsopdateringen fredag.

- Det er en god start, og det giver os en tro på, at vi kan nå vores målsætninger, siger han.

Udover konkrete mål for, hvordan 2024 spænder an, så har det nye selskab også mål for, hvilke syngerier der er i forbindelse med fusionen. Over en treårig periode vil omkostningssynergierne være 80-90 mio. euro - og under de nuværende forhold - også kaldet run-rate - vil synergierne nå 50 pct. allerede i år. Det har Bank of America tidligere betegnet som "imponerende."

- Vi har fortsat en run-rate på 50 pct. Det betyder, at vi gør de rigtige ting, samtidig med at vi holder forretningen kørende, siger Rainer Lehmann.

Omkostningssynergierne forventes at bidrage med tæt på et halvt pct.point til den justerede EBITDA-margin for 2024, der ventes at lande på 35 pct. mod 33,8 pct. for de to selskaber under et i 2023.

At salget for Novozymes og Chr. Hansen nu er kommet ind under samme hat ventes i løbet af fire år at give årlige salgssynergier i den nye koncern på 200 mio. euro.

- Vi forventer her og nu ikke noget signifikant bidrag i år. Men jo mere vi graver os ned i detaljerne, her i den tredje måned vi er et samlet selskab, desto mere kan vi se målet, siger han.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Director❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

12:05 Genmab falder tungt: Overreaktion på manglende wow-effekt mener Jyske Bank
11:56 ISS forlænger kæmpekontrakt med Barclays
11:44 Aktier/middag: Zealand og Genmab synkers til bunds mens Mærsk stiger efter ratetal
11:42 Genmab falder tungt: Overreaktion på manglende wow-effekt mener Jyske Bank
09:52 Aquaporin er nu meget mere attraktiv som investering mener storbank
09:22 Aktier/åbning: Zealand Pharma i pænt dyk efter data - Mærsk stiger på ratetal
09:19 Mærsk nyder godt af fortsatte ratestigninger: Priser er steget 39 pct. på tre uger
08:47 Obligationer/åbning: Rolig start efter turbulent torsdag - centralbanktaler i fokus
08:23 Tysk økonomi vokser i første kvartal - sunder sig efter sløjt 2023
08:22 Dansk erhvervstillid rammer højeste niveau siden april 2022
08:00 Virksomhederne forventer stigende beskæftigelse
07:55 Aquaporin er nu meget mere attraktiv som investering mener storbank
07:44 Aktier/tendens: Novo, Mærsk og Zealand Pharma i fokus i ventet rød start
07:40 Aarsleff på vej med trecifret millionudlodning, forudser Danske Bank
07:35 Råvarer: Oliepriserne er stabile trods usikre renteudsigter
07:00 Coloplast får trimmet kursmålet hos canadisk finanshus
06:48 Obligationer/tendens: Vigende rente i sigte på svindende håb om rentesænkning i USA
06:43 Et rederi skiller sig ud i blandet fredagsmarked for Mærsks asiatiske konkurrenter
06:37 Asien: Røde markeder over alt efter dyk på Wall Street
06:35 Zealand Pharma viser pæne vægttab med lave doser af kandidat i tidligt studie