Novos produktion er i voldsomt vokseværk - servicerer ekstra 5 mio. patienter på et år

Udgivet den 07-03-2024  |  kl. 10:59  |  
Aktie tabel

Der hamres og bankes på flere af Novo Nordisks fabriksgrunde for at følge med den massive og stadigt voksende efterspørgsel efter selskabets lægemidler.

Siden 2022 har Novo år for år fordoblet investeringerne i ny produktionskapacitet, så investeringerne er gået fra 6 mia. kr. i 2021 over 12 mia. kr. i 2022 til 26 mia. kr. i 2023 og estimeret 45 mia. kr. i 2024.

Hertil kommer et annonceret køb tidligere i år af fyldefabrikker fra amerikanske Catalent til en værdi af over 75 mia. kr.

- Bare for at sætte det lidt i perspektiv i forhold til skaleringen, så har vi serviceret ekstra 5 mio. patienter på bare et år. Det er uden sammenhæng den største vækst i antallet af patienter for Novo Nordisk nogensinde, siger Henrik Wulff, koncerndirektør med ansvar for Novos produktion, kvalitet og it, torsdag på selskabets kapitalmarkedsdag.

Samlet er Novo nu, hundrede år efter at det blev grundlagt, nået til at servicere godt 40 mio. patienter årligt.

Og bagved den senere tids vækst ligger en kæmpe logistisk øvelse.

- Vi er på to år gået fra at være 16.000 medarbejdere til 25.000 bare inden for produktionen. De skal trænes, uddannes og opfylde myndighedskrav før de kan bruges i driften, siger Henrik Wulff.

Produktionen af penne til brug for diabetes-2-midlet Ozempic er tredoblet siden 2021, og produktionen af det aktive stof Semaglutid, der blandt andet bruges i supersællerterne Ozempic og Wegovy, er firedoblet.

Og alt sammen tager tid.

- Husk, at når man bruger 45 mia. kr. i investeringer på et år, så bliver man ikke færdig det år.

- Det tager en god rum tid at bygge avanceret produktion, få den valideret, få den godkendt. Og det er ikke kun én godkendelse, det handler om. Vi vil have godkendelser fra alle lande i hele verden. Så man skal gå igennem alle lande og alle myndigheder for at få fabrikken godkendt. Det er meget vigtigt. Nogle gange glemmer man, at man ikke bare kan bygge en fabrik og producere. Det kan ikke ske inden for farmasektoren, siger Henrik Wulff.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Director❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

08:19 Aktier/tendens: Høgeagtig prognose fra Federal Reserve kan tynge stemningen
08:10 Goldman Sachs ser amerikansk aktiekorrektion forude
07:35 Råvarer: Oliepriserne falder på bekymringer om væksten i USA
07:11 Mærsk: Sådan går det de asiatiske peers torsdag
06:55 Obligationer/tendens: Muligt rentehop fra start - nye inflationstal i fokus
06:45 Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj
06:43 Houthierne forårsager alvorlig skade på græsk skib
06:33 Asien: Elbilproducenter trækker op i let positivt marked - Japan bakker inden rentemøde
06:33 Federal Reserve regner med blot en enkelt rentesænkning i 2024
06:33 SEB ser 20 pct.s potentiale i Unibrew og hæver kursmålet
06:32 Valuta: Dollar genvinder noget af det tabte efter udsigt til én rentenedsættelse fra Fed
06:32 USA/T-bond: Rentefald efter lave forbrugerpriser - Fed sendte dem lidt op igen
06:32 USA/lukning: Masser af rekorder - Apple, Nvidia og Microsoft i nye toppe
06:30 Kalender med link - torsdag den 13. juni
17:54 Europa/aktier: Afkølet inflation sendte ejendoms- og it-aktier kraftigt i vejret
17:47 Apple sætter sig igen på tronen som verdens største
17:04 Onsdagens aktier: Banker og rentefølsomme aktier festede efter inflationstal
17:01 Onsdagens obligationer: Kraftigt rentefald efter lavere end ventet inflation
16:59 Belgisk underleverandør nedjusterer: Advarer om at markedet for elbiler bremser op
16:31 ECB's vicechef om renteudsigterne: Når du er i et mørkt rum, må du være meget forsigtig