Nunaminerals: Nye efterforskningsmål for diamanter

Udgivet den 22-07-2010  |  kl. 09:16  |  

Magnetiske målinger har ført til fundet af nye efterforskningsmål for diamanter. Opfølgende feltarbejde ved Tikiusaaq bekræfter tilstedeværelsen af kimberlitiske gange. Opfølgende feltarbejde ved Qaamasoq afslører talrige løsblokke af kimberliter. Det skriver det grønlandske efterforskningsselskab Nunaminerals i en opdatering torsdag.

NunaMinerals har i marts-april 2010 gennemført 3.955 linjekilometer magnetiske målinger indenfor selskabets Tikiusaaq-licens samt 2.131 linjekilometer magnetiske målinger indenfor selskabets Qaamasoq-licens. De helikopterbårne målinger er udført af Sander Geophysics og gennemført med en linjeafstand på 100 m.

Disse opmålinger har ført til fundet af nye efterforskningsmål for diamanter. Opfølgende feltarbejde ved Tikiusaaq bekræfter tilstedeværelsen af kimberlitiske gange. Opfølgende feltarbejde ved Qaamasoq afslører tilstedeværelsen af talrige løsblokke af kimberliter med karakteristika som den diamantførende løsblok som tidligere er fundet i området af andre efterforskere. Efterforskning i 2010 har til mål at lokalisere boremål, skriver selskabet i meddelelsen.

 

 

Udgivet af: NPinvestordk