Nvidia stiger markant efter regnskab - aktien kan snildt lukke over milepælen 1000 dollar

Udgivet den 23-05-2024  |  kl. 15:35  |  

Tilliden til amerikanske Nvidia er ikke blevet mindre, efter chipkongens regnskab for første kvartal - og prognose for andet - overraskede til den positive side.

I de første handler sendes aktien op med 7,7 pct. til 1022,52 dollar. Alene i år er aktien steget med omkring 107 pct.

Det er kunstig intelligens - AI - der har rykket chipsektoren frem i manegen.

Allerede inden regnskabet var forventningerne høje - og aktien er blevet handlen mod rekordernes tinder i tiden op til regnskabet.

- Virksomheder fortsætter med at øge deres gæld - især Big Tech - for at holde trit med udviklingen. Og Nvidia er det selskab, der har den største fordel, siger Josh Gilbert, markedsanalytiker hos eToro, til Reuters.

Udover regnskabet kom Nvidia også med et ti-til-en aktiesplit og hævede sit kvartalsvise udbytte med 150 pct.

Det er efterspørgslen, der forsat ligger over udbuddet efter dets high-end chips, der driver stort set alle AI-applikationer, inklusive OpenAI's ChatGPT.

Lukker aktien i en kurs over 1000 dollar, vil det være en milepæl for koncernen. I december 2002 kostede en aktie i niveauet 140 dollar.

Og der er tilsyneladende mere at komme efter. Bemærkninger fra Nvidas topchefer om, at den nye AI-chip kaldet Blackwell allerede rammer kunderne i indeværende kvartal, og at efterspørgslen efter processorerne kan overstige udbuddet "godt ind i næste år," har fået analytikerne op på den høje klinge, skriver Reuters.

- Vi tror på, at Nvidia komfortabelt kan forsvare og fastholde sin markedsandel, siger Ido Caspi, analyseanalytiker hos Global X.

Andre analytikere påpeger, at aktiesplittet kan gøre Nvidia mere interessant for almindelige investorer efter et fald i interessen tidligere i år.

Mindst 28 af de 58 analytikere, der følger Nvidia, har efterfølgende hævet kursmålet for aktien, hvilket nu giver et gennemsnitligt kursmål (medianen) på 1180 dollar ifølge data fra LSEG.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:50 Apple ventes sigtet i EU under lovgivning mod Big Tech
17:49 Europa/lukning: Bøllebank til franske og italienske aktier i dybrødt marked
17:27 Novo Nordisk finder ny chef for investor relations fra egne rækker
17:05 Fredagens aktier: Novo i rekord holdt større nedtur fra døren
17:00 Fredagens obligationer: Renterne rasede ned i riskoaverst marked
16:33 ECB's Lagarde: Vejen mod disinflation i eurozonen vil være bumpet
15:39 USA/åbning: Adobe svæver over rødt marked efter opjustering
15:36 USA/tendens: Adobe går mod rød strøm efter stærkt regnskab og opjustering
15:35 Valuta: Investorerne søger ly for politisk usikkerhed i sikre havne
15:35 Europa/aktier: Bekymret marked styrer mod værste uge siden oktober - franske banker i bund
15:35 Aktier/middag: Mærsk og Zealand holder sig oven vande på rød dag med faldende renter
15:35 Obligationer/middag: Renten siver efter hæsblæsende uge
09:45 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:41 Obligationer/åbning: Dramatisk renteuge byder på nye rentefald fredag
09:39 Jyske Bank: Motorskader lægger pres på forsikrigsselskabernes erstatningsprocent
09:38 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:23 Aktier/åbning: Mærsk og Zealand tager toppen på grøn fredag
09:06 Mærsk kan se spotraterne accelerere - steg 6,1 pct. i denne uge
08:59 Bank of Japans topchef ser betydelig reduktion i obligationsopkøb
08:50 Britisk supermarkedskæde leverer midt encifret salgsvækst