To nye medlemmer til ALK's bestyrelse

Udgivet den 06-11-2020  |  kl. 08:20  |  

Bestyrelsen i ALK (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKABY / AKBLF) indstiller Gitte Pugholm Aabo, administrerende direktør i GN Hearing A/S og Bertil Lindmark, direktør for forskning og udvikling i Galecto A/S som nye, uafhængige medlemmer af bestyrelsen ved selskabets næste ordinære generalforsamling. Deres valg til bestyrelsen vil følge ALK's normale procedure for valg af nye medlemmer, jf. ALK's vedtægter. Såfremt de bliver valgt, vil antallet af generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i ALK's bestyrelse stige fra fem til syv, således at et flertal af bestyrelsesmedlemmerne vil være uafhængige ifølge Komiteen for god selskabsledelses anbefalinger for god selskabsledelse.

Anders Hedegaard, bestyrelsesformand i ALK, siger: "Nomineringen af Gitte Aabo og Bertil Lindmark vil udvide og styrke ALKs bestyrelse, og jeg er sikker på, at deres erfaringer i life science sektoren samt deres forretningsmæssige baggrund vil være en stor fordel for ALK. Vi nærmer os slutningen af ALK's treårige transformationsperiode, og ALK står på tærsklen til et nyt, vigtigt kapitel i selskabets udvikling - med fokus på fortsat vækst, lønsomhed og udnyttelse af sin stærke platform til at forfølge nye initiativer."

Gitte Aabo, født i 1967, er dansk statsborger og administrerende direktør for GN Hearing, en af verdens førende producenter af høreapparater. Hun har tidligere været administrerende direktør i Leo Pharma og har stor global ledelseserfaring og en omfattende forståelse for international forretningsførelse, finans, IT, salg- og markedsføring samt betydelig indsigt i opbygningen af forretningsunderstøttende digitale fællesskaber. Gitte Aabo har en cand.merc i Business administration fra Copenhagen Business School.

Bertil Lindmark, født i 1955, er svensk statsborger og medlem af direktionen i biotekselskabet Galecto A/S, hvor han er direktør for forskning og udvikling (Chief Medical Officer). Han har over 30 års erfaring med forskning og udvikling fra sine stillinger hos AstraZeneca, Almirall, ASLAN Pharmaceuticals og eTheRNA Immunotherapies. Bertil Lindmark er uddannet læge, har en ph.d. i molekylær epidemiologi fra universitetet i Lund, Sverige, samt en speciallægeuddannelse i intern medicin og gastroenterologi.

Fuld information om medlemmer, der indstilles til selskabets bestyrelse, vil blive offentliggjort i indkaldelsen til den ordinære generalforsamling i 2021.

ALK-Abelló A/S

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 4574 7527, mobil 2261 2525
Presse: Jeppe Ilkjær, mobil 3050 2014

Om ALK
ALK er en global, specialiseret medicinalvirksomhed med fokus på allergi og allergisk astma. Virksomheden markedsfører allergi-immunterapi og andre produkter og serviceydelser til mennesker med allergi og allergilæger. Virksomheden har hovedkvarter i Hørsholm, beskæftiger omkring 2.400 mennesker over hele verden og er noteret på Nasdaq Copenhagen. Find mere information på www.alk.net.

Vedhæftet fil

FM_11_20DK_06112020

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

10:12 Danske banker skovlede penge ind i 2023 - overskuddet steg med 30 mia. kr.
10:09 Obligationer/åbning: Renten siver let før jobrapport fra USA
09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag
08:17 Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt
08:12 ALK-Abelló får løftet anbefaling til "køb" fra "hold" hos Nordea
08:03 Danske Banks topchef: Vi fortsætter med stabile og tilfredsstillende resultater
07:45 Danske Bank går et gear op på bundlinjen - renteindtægter skuffer
07:43 Netcompany overrasker positivt på driften i første kvartal men omsætning skuffer
07:17 Obligationer/tendens: Rente kan tikke let ned før jobrapport
07:10 Svitzer får indledt døkning med en købsanbefaling af Citi
07:02 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
07:01 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag