Obligationer/åbning: Markant rentehop afspejler udenlandsk udvikling

Udgivet den 28-07-2023  |  kl. 08:49  |  

Der er klare stigninger i renterne på det danske obligationsmarked fredag, efter at den japanske centralbank, Bank of Japan, som den seneste i rækken af store centralbanker har strammet pengepolitikken.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation med udløb i 2033 åbner fredag i 2,82 pct., hvor niveauet torsdag ved lukketid var 2,75 pct.

Der er igen masser at indikationer og begivenheder at tage stilling til fredag.

Danmarks Statistiks data viser, at detailsalget i Danmark steg med 1,3 pct. i juni i forhold til måneden før. Udviklingen afspejler en lille forbedring i forbrugertilliden, samt at inflationen er aftagende for ottende måned i træk.

Fra eurozonen er senere tillidstal for forbrug, industri, økonomi og service samt forbrugerpriser fra et par at de store økonomier i EU inklusive Tyskland.

Dertil BNP-data fra adskillige lande i eurozonen.

- Investorerne vil i dag rette blikket mod tyske, franske og spanske inflationstal for juli samt BNP-tal for andet kvartal. Lavere inflation og BNP-vækst, end investorerne forventer, kan presse renterne noget ned, vurderer seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i en kommentar fredag morgen.

Først på banen er Frankrig, hvor forbrugerpriserne helt som ventet voksede 4,3 pct. i juli fra 4,5 pct. måneden før. I andet kvartal voksede den franske økonomi med 0,9 pct. på årsbasis og 0,5 pct. sammenlignet med første kvartal.

Også fra Sverige er der nyt om BNP-væksten, der i andet kvartal gik tilbage med 2,4 pct. sammenlignet med for et år siden.

Fra USA kommer der ud på eftermiddagen tal for personlig indkomst og privatforbrug samt Michigan-tillidsindeks.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯