Obligationer/åbning: Renterne holder fast i fredagens højere niveau

Udgivet den 19-02-2024  |  kl. 08:44  |  

Det danske obligationsmarked holder mandag morgen fast i fredagens højere renter.

Fredag fik renterne yderligere et hak opad, da en opgørelse af de amerikanske producentpriser for januar endte højere end ventet og gav endnu et nyrestød til markedets forhåbninger om snarlige rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Det fulgte op på tirsdagens højere end ventede officielle inflationsdata, og med stigningen på ugens sidste dag endte også ugen samlet set med højere renter.

Fredag steg renten på den toneangivende tiårige statsobligation herhjemme med 6 basispoint til 2,51 pct. Det meste af den rentestigning fastholdes mandag morgen, hvor renten bakker et enkelt basispoint til 2,50 pct.

I USA nåede renterne at stige lidt yderligere ud på aftenen efter dansk lukketid, og den toneangivende tiårige T-bond-rente endte derfor yderligere 2 basispoint højere, end den befandt sig i ved dansk lukketid.

Mandag er der ingen handel med amerikanske statspapirer, fordi markedet er lukket grundet Presidents' Day.

Det betyder samtidig også ingen nøgletal fra det amerikanske, og heller ikke fra Europa er der travlt med planlagte begivenheder.

Eneste lidt større nøgletal i mandagens kalender er faktisk et allerede offentliggjort tal for japanske maskinordrer i december, som i øvrigt endte helt som ventet på månedsbasis og med et lidt mindre fald end ventet på årsbasis.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

08:43 Aktier/tendens: Mærsk og Zealand kan få opmærksomhed ventet på rolig fredag
08:16 Novos ærkerival har sat fuld skub på udviklingen inden for svær overvægt
07:50 Råvarer: Olieprisen falder som følge af mindre risikoappetit
07:14 Obligationer/tendens: Dramatisk renteuge kan slutte mere roligt
07:09 Mærsks asiatiske konkurrenter har solid medvind fredag
06:37 Dansk aktie skiller sig ud som bedste investering inden for svær overvægt
06:34 Schweizisk storbank tror på blød landing og ser to rentesænkninger i USA i 2024
06:34 Japans centralbank fastholder renten og udskyder beslutning om stramning
06:32 Asien: Japanske aktier hjulpet af en svækket yen
06:32 Valuta: Bank of Japan udskyder strammerkurs - yen rammer svageste niveau i seks uger
06:30 Kalender med link - fredag den 14. juni
17:57 Europa/aktier: Rentestigninger gav største fald siden midten af april
17:41 Opec kalder tro på snarlig top i efterspørgslen efter olie for farlig
17:15 Torsdagens obligationer: Lidt bevægelse efter amerikanske nøgletal
17:08 Torsdagens aktier: Surt eliteindeks med banker i bund og volatile Zealand i top
16:30 UBS rygtes i forhandlinger med kinesisk partner om frasalg af Credit Suisse-selskab
15:50 USA/åbning: Positiv optakt bekræftet efter eftermiddagens nøgletal
15:36 Lufthansas investering i italienske ITA er på vej til at blive godkendt af EU
14:42 Amerikanske producentpriser viser lovende takter: Stiger mindre end ventet i maj
14:32 USA: En del flere nytilmeldte ledige end ventet i sidste uge