Obligationer/åbning: Stort set uændret rente - fokus på forbrugertillid

Udgivet den 28-11-2023  |  kl. 09:00  |  

Det dansk obligationsmarked åbner tirsdag som ventet med stort set uændret rente. Der vil tirsdag være fokus på den amerikanske forbrugertillid for indeværende måned, men der vil også komme tal for boligprisernes udvikling i september i USA.

Klokken 8 var der forbrugertillid for december fra Tyskland. Den landede lidt bedre end ventet.

Renten på den toneangivende tiårige statsobligation ligger tirsdag ved åbningen omkring 2,77 pct. - 2 basispoint lavere end mandag, da renten faldt 9 basispoint til 2,79 pct.

Renterne faldt mandag, hvor ECB-chef Christine Lagarde endnu engang gentog, at det er for tidligt at erklære sejr over inflationen. Fra talerstolen i Europa Parlamentet lød det, at der fortsat er grund til at være opmærksom og forsigtig. Hun erklærede også, at Den Europæiske Centralbank er målrettet mod at sikre at inflationsmålet på 2 pct.

TYSK FORBRUGERTLLID BEDRE END VENTET

Den tyske forbrugertillid udviklede sig bedre end ventet for december. Indekset steg til minus 27,8 fra minus 28,3 i november ifølge GFK - Gesellschaft für Konsumforschung. Økonomerne havde til sammenligning ventet et indeks på minus 28,2 ifølge Bloomberg News.

FOKUS PÅ FORBRUGERTILLID FRA USA

Den tyske forbrugertillid for december ventes ifølge estimater fra Bloomberg News at lande på minus 28,2 i december mod minus 28,1 i november.

Senere offentliggøres den amerikanske forbrugertillid fra Conference Board for november.

Den ventes ifølge Bloomberg News estimater at falde til 101,0 i november fra 102,6 måneden før. Skulle forbrugertilliden stige, kan det presse renterne op.

Der er også tirsdag morgen tal for det danske detailsalg i oktober.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯