Obligationer/middag: Beskedent rentehop på PMI-dag

Udgivet den 23-05-2023  |  kl. 11:45  |  

Tirsdag middag stiger den tiårige statsrente beskedent, mens markedet venter på eftermiddagens PMI-tal fra USA, der giver formiddagens fra eurozonen følgeskab.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation ligger 2 basispoint højere i 2,77 pct. Mandag steg renten markant med 12 basispoint, da det danske marked havde en del at indhente efter sidste uges Kristi himmelfartsferie.

Der er også leveret nøgletal for inflationen i april, der i Danmark aftog til 5,6 pct. fra 7,3 pct. måneden forinden. Her er det navnlig prisen på elektricitet, der har trukket ned. Der er tale om det såkaldte EU-harmoniserede prisindeks, hvorfor det ikke kan sammenlignes fuldstændigt med det normale forbrugerprisindeks.

PMI-TAL i FOKUS

Op ad formiddagen landede de første af dagens med spænding imødesete PMI-tal fra eurozonen, der måler indkøbschefernes syn på økonomien.

Det samlede PMI for eurozonen skuffede, da det landede på 53,3 mod 54,1 måneden før. Der var ifølge Bloomberg News ventet en indeksværdi på 53,5 blandt økonomerne.

Underindekset for industrien faldt til 44,6 fra 45,8 i april, mens økonomerne havde ventet en stigning til 46,0.

Servicesektoren var den eneste positive overraskelse. Her faldt PMI'en til 55,9 fra 56,2 måneden før, mens der ifølge Bloomberg News var ventet et fald til 55,5.

- Der er fortsat fremgang i euroområdet, men tempoet aftager. Og det er alene udviklingen i servicesektoren, som holder økonomien oppe. Industrien er i store problemer, konstaterer Nordeas cheføkonom Helge Pedersen i en kommentar.

Tirsdag eftermiddag klokken 15.45 venter der så PMI-tal for USA.

Også i USA vil der være fokus på servicedelen af indekset. Bliver det et markant fald, kan det sende renterne ned.

Bloombergs estimater peger på et service-PMI på 52,5 i maj mod 53,6 måneden forinden og et industri-PMI på 50 mod 50,2 i marts. Den samlede PMI-indeks ventes ifølge Bloomberg at falde til 53,0 i maj fra 53,4 i april.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal