Obligationer/middag: Faldende renter på tung nøgletalsdag

Udgivet den 28-07-2023  |  kl. 12:23  |  

Renterne fortsætter nedad ved middagstid fredag, hvor svage nøgletal tynger trods en japansk justering af rentekurvekontrollen.

Der var ellers klare stigninger i renterne, efter at den japanske centralbank, Bank of Japan, som den seneste i rækken af store centralbanker har strammet pengepolitikken.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation med udløb i 2033 er ved middagstid faldet til 2,75 pct. Det er samme niveau, som da markedet lukkede torsdag, men et fald på 7 basispoint ved markedsåbning fredag.

Nøgletalskalenderen bugner desuden fredag både fra ind- og udland.

Danmarks Statistiks data viser, at detailsalget i Danmark steg med 1,3 pct. i juni i forhold til måneden før. Udviklingen afspejler en lille forbedring i forbrugertilliden, samt at inflationen er aftagende for ottende måned i træk.

Fra USA kommer der ud på eftermiddagen tal for personlig indkomst og privatforbrug samt Michigan-tillidsindeks. Derudover kommer også PCE-kerneprisdeflator.

TILLIDSTAL FALDT I EUROZONEN

Fra eurozonen er der kommet tillidstal for industri, økonomi og service, der overordnet viste en tilbagegang i juli.

Den samlede økonomiske tillidsindikator for eurozonen faldt i juli til 94,5 fra 95,3 måneden før mod en ventet tilbagegang 95,0 ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Tungest vejer industritilliden, som faldt til minus 9,4. Her var der ventet et indeks på negative 8,0 ifølge Bloomberg News' rundspørge, efter at indekset viste minus 7,3 måneden før.

Tilliden i det næstvigtigste indeks, servicesektoren, faldt til 5,7 fra 5,9 måneden før. Økonomerne havde ventet et fald til 5,4.

Desuden bekræftes den foreløbige opgørelse af forbrugertilliden i juli på minus 15,1. Måneden før lå den på minus 16,1.

BLANDET UDVIKLING I INFLATIONEN

Et andet væsentligt barometer er inflationstal fra en række EU-lande.

I Frankrig aftog inflationen til 4,3 pct. som ventet, mens den i Spanien tiltog mod forventning til 2,3 pct.

Derudover er der kommet inflationstal fra den tyske delstat Nordrhein-Westfalen som en forsmag på de samlede inflationstal senere fredag. I delstaten, der normalt afspejler udviklingen for hele landet, aftog inflationen til 5,8 pct. fra 6,2 pct. i juni.

Den franske økonomi voksede dertil 0,9 pct. på årsbasis i andet kvartal, som det også var tilfældet kvartalet forinden. Her var ventet en afmatning til 0,4 pct.

I Tyskland udeblev BNP-væksten i andet kvartal. Her var tale om en flad vækst mod ventet 0,1 pct.

Også fra Sverige er der nyt om BNP-væksten, der i andet kvartal gik tilbage med 2,4 pct. sammenlignet med for et år siden.

.\\˙ MarketWire

Amalie Dinesen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder