Obligationer/middag: Rentefald efter banklånsundersøgelse fra ECB

Udgivet den 09-04-2024  |  kl. 11:45  |  

En lavere end ventet efterspørgsel efter banklån er tirsdag med til at sende de danske statsrenter lavere.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation falder tirsdag ved middagstid med 6 basispoint til 2,42 pct. efter sit plus på 5 basispoint mandag.

Den Europæiske Centralbank, ECB's kvartalsvise banklånsundersøgelse viste en svagere efterspørgsel, pointerer økonom Bert Colijn fra ING ifølge Dow Jones Newswires.

- For ECB betyder det, at rentenedsættelser vil være relevante for et investeringsopsving i andet halvår, vurderer økonomen .

Flere af centralbankens topfolk har tidligere signaleret, at banken kan begynde at sænke renten omkring juni, men det efterfølgende tempo for yderligere nedsættelser er der stadig tvivl om.

Generelt ser investorerne frem mod onsdagens amerikanske inflationsdata, der afventes i spænding oven på sidste uges bomstærke arbejdsmarkedsrapport for marts.

Ved de seneste to målinger af inflationen i USA - for januar og februar - viste tallene et tiltagende niveau sammenlignet med sidste måned af sidste år, og derfor håber markedet på gode nyheder denne gang.

Blandt økonomerne er det da også forventningen, at stigningen i forbrugerpriserne på månedsbasis vil aftage til 0,3 pct. - både når det kommer til det samlede tal og kerneforbrugerpriserne. I begge tilfælde vil det være en tilbagegang fra 0,4 pct. i februar.

Til gengæld ventes det overordnede inflationstal - udviklingen i forbrugerpriserne på årsbasis - at stige til 3,4 pct. for marts fra 3,2 pct. i februar.

Kerneinflationen, der ikke tager højde for udviklingen i energi- og fødevarepriserne, ventes at falde til 3,7 pct. fra 3,8 pct.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag
08:17 Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt
08:12 ALK-Abelló får løftet anbefaling til "køb" fra "hold" hos Nordea
08:03 Danske Banks topchef: Vi fortsætter med stabile og tilfredsstillende resultater
07:45 Danske Bank går et gear op på bundlinjen - renteindtægter skuffer
07:43 Netcompany overrasker positivt på driften i første kvartal men omsætning skuffer
07:17 Obligationer/tendens: Rente kan tikke let ned før jobrapport
07:10 Svitzer får indledt døkning med en købsanbefaling af Citi
07:02 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
07:01 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
07:00 Huscompagniet får løftet kursmålet af Carnegie efter regnskab
06:34 Pandoras kursmål løftet 10 pct. af norsk finanshus
06:34 GN's kursmål løftet 9 pct. hos norsk finanshus
06:34 Mærsk kursmål reduceret med 500 kr. af amerikansk storbank
06:34 Morningstar ser Novos aktie falde 30 pct.