Obligationer/middag: Renten siver efter store stigninger op til rentemøde i USA

Udgivet den 11-06-2024  |  kl. 12:14  |  

Små rentefald har tag i det danske obligationsmarked tirsdag middag, hvor investorerne allerede er begyndt at se frem mod onsdagens vigtige begivenheder.

Her kommer dels inflationstal fra USA, og efterfølgende onsdag aften er der rentemøde i den amerikanske centralbank.

Herhjemme falder renten på den toneangivende tiårige statsobligation ved middagstid 1 basispoint til 2,66 pct. efter en stigning på 5 basispoint mandag og et plus på hele 9 basispoint fredag i kølvandet af de opsigtsvækkende stærke jobtal fra USA.

Onsdag tegner inflationstallene mindst lige så vigtige.

Økonomer venter ifølge Bloomberg News en prisstigningstakt på 0,1 pct. på månedsbasis efter en periode med stigninger på 0,3-0,4 pct. månedligt.

- Fremskriver vi den høje rate, vi har set de seneste måneder, vil den årlige rate ligge på 3,5-4,5 pct., der med andre ord betyder, at inflationen bevæger sig væk fra 2 pct.s-målet, og at rentefald i år i USA bliver meget få eller måske ingen.

- Derfor er det meget vigtigt, at det månedlige inflationstal kommer ind som ventet eller lavere end ventet, vurderer Oskar Bernhardtsen, investeringsstrateg i Saxo Bank, i en optakt.

Men selv hvis økonomerne får ret i, at den månedlige stigningstakt er på vej ned, er forventningen til den amerikanske centralbank, at den fastholder sin toneangivende rente onsdag aften.

Samtlige 101 adspurgte økonomer peger ifølge Bloomberg på en uændret rente.

Fokus vil onsdag aften derfor være på den kvartalsmæssige prognose fra ledelsen i centralbanken, og om den stadig spår tre rentesænkninger i år, eller om det bud vil blive sat ned til markedets forventning om én til to. Og her kan en skuffelse i forhold til inflationsudviklingen i maj medvirke til, at såvel banken som markedet spår færre rentenedsættelser i år.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/aktier: Afkølet inflation sendte ejendoms- og it-aktier kraftigt i vejret
17:47 Apple sætter sig igen på tronen som verdens største
17:04 Onsdagens aktier: Banker og rentefølsomme aktier festede efter inflationstal
17:01 Onsdagens obligationer: Kraftigt rentefald efter lavere end ventet inflation
16:59 Belgisk underleverandør nedjusterer: Advarer om at markedet for elbiler bremser op
16:31 ECB's vicechef om renteudsigterne: Når du er i et mørkt rum, må du være meget forsigtig
15:50 Genmab rammer laveste niveau i fire år: Bestyrelsesmedlem sælger aktier
15:42 USA/åbning: Rekordjagt over en bred kam efter lavere inflation end ventet
15:11 Valuta: Dollar på hælene efter opløftende inflationsrapport
14:55 Overraskende dyk i amerikansk inflation sender renter ned og aktier op
14:50 Jubelbrøl i Washington efter lavere end ventet inflation - får betydning for danske boligejere
14:37 Stor positiv overraskelse: Amerikansk inflation aftager mere end ventet
14:03 Europæiske bilproducenter siver trods EU-told på kinesiske biler
13:53 USA/tendens: S&P 500 og Nasdaq på rekordkurs forud for inflationstal og rentemelding
13:06 Europa/aktier: Fremgang efter tre dage i rødt forud for inflationstal og rentemelding
12:28 Oracle prises af analytikerne efter aftaler med Google og OpenAI
12:11 ECB's Schnabel venter bumpet færd inden afgørende disinflation
11:47 Sydbank opjusterer forventningerne til året baseret på dansk rentenedsættelse
11:28 Obligationer/middag: Mindre rentefald forud inflationstal og rentemelding fra USA
11:24 Aktier/middag: Genmab til bunds forud for inflationstal og rentemelding