Obligationer/middag: Toppen tages af rentestigning frem mod inflationstal

Udgivet den 26-05-2023  |  kl. 12:00  |  

Toppen er taget af rentestigningerne på det danske obligationsmarked fredag morgen, der ellers lagde ud med en solid stigning frem mod vigtige inflationstal fra USA.

Den toneangivende tiårige danske statsobligation ligger midt på dagen i 2,80 pct., hvilket er en stigning på 2 basispoint fra dagen før. I morgentimerne toppede renten i 2,86 pct., som var det højeste niveau siden starten af marts.

Også de amerikanske renter steg i morgentimerne yderligere en tand efter dansk børslukketid torsdag, da der stadig ikke er kommet et gennembrud i forhandlingerne mellem politikerne i Washington om en forhøjelse af gældsloftet. Også her er toppen dog siden skåret af.

I USA hersker der desuden stadig bekymring for, om den amerikanske stat i yderste konsekvens må misligholde nogle af sine obligationslån, hvilket overordnet har sendt kurserne ned og renterne i vejret på amerikanske statspapirer.

Ifølge Bloomberg News er en aftale dog ved at tage form. Anonyme kilder vurderer over for nyhedsbureauet, at politikerne er tæt på at indgå en aftale om at forhøje gældsloftet, mod at der også lægges loft over statens udgifter de kommende to år.

Dagens vigtigste indspark fra nøgletalsfronten kommer i eftermiddag, hvor der offentliggøres nyt om den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål, PCE kerne. Økonomer venter en uændret prisstigningstakt på 4,6 pct. på årsbasis i april, viser data indsamlet af Bloomberg.

På månedsbasis ventes priserne at være steget med 0,3 pct., og det er stadig for højt.

- I vores bog er det vigtigt, at stigningen på 0,3 pct. er næsten dobbelt så høj som Feds (den amerikanske centralbank) inflationsmålsætning, og det peger i retning af, at Fed bør hæve renten igen, skriver Tommy Steg, investeringsspecialist i Jyske Bank, i bankens morgenkommentar.

Der kommer fredag også nyt fra USA om udviklingen i privatforbruget, ordreindgangen på varige goder og University of Michigans forbrugertillidsindikator.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Unibrew bragede i vejret i fladt marked
17:42 Trifork-aktionærer vedtager mindre navneændring
17:16 Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraine
17:06 Unibrew lægger knap 4 mia. kr. til markedsværdi efter største stigning i 15 år
17:04 Fredagens obligationer: Bekymring og rentefaldt vendt til lettelse og rentestigninger
17:03 Fredagens aktier: Unibrew i hovedrollen med største stigning i 15 år efter opjustering
16:42 Amerikansk Widex-chef kan godt se sig i VA igen - men ingen beslutning truffet
16:34 ECB-medlem: Europa kan trykke på renteknappen før USA men forskellen vil kunne mærkes
16:23 American Express tiltrækker kvalitetskunder og slår forventninger i første kvartal
15:57 Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt
15:46 USA/åbning: Netflix falder tungt i blandet amerikansk aktiestart
14:18 USA/tendens: Futures retter sig efter store fald tidligt fredag - Netflix i fokus
13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse