Obligationer/tendens: Handlerne ser frem mod en sværm af PMI-tal

Udgivet den 23-06-2023  |  kl. 07:10  |  

Det tegner til en rolig fredag morgen for obligationshandlerne, som i løbet af dagen kan se frem til en sværm af PMI-tal fra Tyskland, eurozonen, Storbritannien og USA. Og tallene kan få betydning for rentens retning.

- I dag skal vi på en global PMI-rundtur, som giver en dugfrisk temperaturmåling på den globale økonomi. Det kan få betydning for, om investorerne igen vil fokusere på sandsynligheden for en recession. Recessionssnakken kan især komme på bordet, hvis vi ser svaghedstegn i den globale service, hvilket kan presse renterne noget ned, påpeger Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, i en kommentar.

I forhold til udviklingen i USA steg den toneangivende tiårige rente 7 basispoint til 3,79 pct. torsdag. Fredag morgen ligger renten i 3,77 pct. i Tokyo, hvilket er et basispoint lavere end ved dansk lukketid.

Torsdag fulgte det danske obligationsmarked rentestigninger på de fleste andre markeder i Europa, hvor centralbankerne i Norge, Schweiz, Tyrkiet og England alle hævede deres ledende rentesatser som modsvar til den fortsat alt for høje inflation.

Renten på den tiårige statsobligation endte i 2,80 pct., hvilket var 6 basispoint over niveauet onsdag.

Og det er mere eller mindre niveauet fra i sidste uge, hvor renten gik på weekend i 2,79 pct.

Dagens første PMI-tal er allerede landet fra Japan, hvor den foreløbige aflæsning af aktiviteten i den japanske fremstillings- og servicesektorer indikerer vigende aktivitetstakt i juni. Det gælder både for aktiviteten i fremstillingssektoren og i servicesektoren.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

11:41 Aktier/middag: Mærsk anfører revanche i C25 inden vigtige inflationstal fra USA
11:34 Analytikere ser Vestas året starte i rødt i vanligt tyndt første kvartal
10:38 Kepler siger "køb" til Norden mod før "hold"
09:17 Aktier/åbning: Dansk aktierevanche fra start anført af Mærsk og GN
09:14 Mærsk kan se vigtigt rateindeks tage gevaldigt hop
09:07 Boozt gør underskud til overskud i årets tre første måneder
08:58 Coloplast og sårplejesektoren bløder oven på nye forslag til tilskud i USA
08:53 Obligationer/åbning: Renter falder tilbage forud mere inflationsnyt fra USA
08:34 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på Boozt, Coloplast og inflation
08:00 Uændret økologisk detailsalg
08:00 Byggebeskæftigelsen starter 2024 med et lille fald
07:44 Carnegie rundbarberer kursmålet for Mærsk - sættes ned med over 17 pct.
07:26 Yellen nedtoner skuffende væksttal - ser mulighed for oprevidering og lavere inflation
07:09 Råvarer: Olieprisen skyder i vejret - Yellen spår oprevidering af skuffende væksttal
07:07 Obligationer/tendens: Flad rente i sigte forud for endnu et inflationstal
06:55 Høreapparatproducenter opmærksomme på audiologmangel: Vi arbejder løbende på det
06:40 Asien: Investorer slutter ugen af med flotte stigninger
06:39 SEB ser fortsat stort potentiale i rederiet Norden trods lavere kursmål
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:33 Alphabet lover første udbytte samt stort aktietilbagekøb og belønnes i eftermarkedet