Obligationer/tendens: Investorerne lader op til europæiske inflationstal med rolig start

Udgivet den 29-04-2024  |  kl. 07:12  |  

Det danske obligationsmarked går umiddelbart en afdæmpet start i møde mandag, hvor der mangler inspiration fra udlandet til at sætte retningen.

Stemningen omkring de finansielle markeder er dog fortsat positiv, hvilket kan tale for flere rentefald, hvis investorerne fortsætter sine opkøb, efter at renten på den toneangivende tiårige statsobligation herhjemme fredag faldt med 7 basispoint til 2,60 pct.

Det skete, selv om inflationstal fra USA endte en anelse højere end ventet. Investorerne synes nemlig efterhånden at have accepteret, at det bliver begrænset med rentenedsættelserne i USA i år.

Den tiårige amerikanske T-bond-rente, der over fredagen faldt med 4 basispoint, bevægede sig ikke stort efter dansk lukketid, og mandag handles de amerikanske statspapirer ikke som vanligt i Tokyo, hvor der er lukket grundet helligdag.

Efter endnu en uge med amerikanske inflationstal i fokus vendes blikket i denne uge mod eurozonen, hvor de første rapporter skyller ind mandag.

Her venter der nemlig inflationstal for april for både Spanien og Europas største økonomi, den tyske, inden det samlede tal for eurozonen offentliggøres tirsdag.

I Tyskland ventes inflationen at være tiltaget til 2,3 pct. i april fra 2,2 pct. i marts, viser estimater indsamlet af Bloomberg News.

Allerede inden da bydes der på økonomiske tillidstal for april fra eurozonen, hvor den overordnede indikator ventes at stige en spids.

Tallet ses ramme 96,7 mod 96,3 måneden før.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/aktier: Kæmpe stigning til tysk madleveringstjeneste
17:31 USA hæver told på kinesisk import som elbiler og stål
17:09 Tirsdagens aktier: Genmab til tops på Novo-forsøgsdata i svagt positivt C25
17:01 Tirsdagens obligationer: Rentehop op til vigtige tal onsdag
16:43 Amerikansk centralbankchef holder rentenedsættelse ud i strakt arm
15:49 USA/åbning: Positiv åbning - meme-aktier hamrer fortsat op
15:42 Tørlastindeks falder 3,5 pct. til 1993 point
15:29 Unibrew-topchef efter kritik af flad indtjening: Vi har måske kommunikeret for meget
14:48 Rovsing melder om højere omsætning og drift efter større robusthed
14:48 USA/tendens: Pilen peger nedad efter prisrapport
14:47 Vestjysk Banks overskud stiger med 36 pct. - erhvervskunder og højt renteniveau bag vækst
14:33 Amerikanske producentpriser steg mere end ventet på månedsbasis i april
14:29 Valuta: Britisk centralbanks cheføkonom ser mulig rentenedsættelse til sommer
13:56 Dantax øger bundlinje og omsætning i regnskabsårets første tre kvartaler
12:08 Europa/aktier: Damp under tysk madleveringstjeneste i tilbageholdende marked
11:45 Obligationer/middag: Urolig rente frem mod amerikanske inflationstal
11:32 Aktier/middag: Genmab i hopla på Novo-data - Ambu ramt af gevinsthjemtagning
11:25 Novos potentielle blødermedicin er stærkt konkurrencedygtig mener amerikansk storbank
10:42 Meme-aktierne Gamestop og AMC ser ud til at fortsætte opturen
09:48 Svitzer får tirsdagens tredje købsanbefaling