Obligationer/tendens: Stille åbning i vente før syndflod af nøgletal

Udgivet den 15-08-2023  |  kl. 06:59  |  

Der er lagt op til så godt som uændrede renter på de tiårige danske statsobligationer fra åbningen tirsdag.

De internationale renter har svinget en smule siden dansk lukketid mandag, og majoriteten af udsvingene er foregået på topsiden.

- Vi vurderer, at det danske obligationsmarked åbner med stort set uændrede renter, skriver seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i en kommentar tirsdag morgen.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske T-bond steg mandag med 4 basispoint til 4,19 pct. efter at have været toppet i 4,21 pct. - det højeste niveau siden november sidste år.

Tirsdag morgen forrentes den tiårige T-bond med 4,20 pct. på markedet i Tokyo.

Det er 2 basispoint mere end ved dansk lukketid mandag.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation lukkede mandag i 2,91 pct., hvilket var 3 basispoint højere end slutniveauet fredag.

Der er en syndflod af økonomiske nøgletalsdata at forholde sig til tirsdag.

Allerede natten til tirsdag har de store asiatiske økonomier lagt data frem. Her overraskede den japanske BNP-vækst markant med en stigning på 6 pct. i andet kvartal, hvilket var mere end det dobbelte af det ventede.

Modsat skuffede de kinesiske tal for detailsalg og industriproduktion, hvilket understreger afmatningen i både den internationale og den indenlandske efterspørgsel.

Inden markedets åbning er der BNP-vækst fra Danmarks Statistik, og lidt senere påformiddagen kommer det tyske ZEW-tillidsindeks.

Dagens højdepunkt skal dog findes i USA, hvor detailsalget for juli offentliggøres.

- Er detailsalget stærkere end ventet, kan det presse renterne op, da det vil udfordre investorernes forventning om, at den amerikanske forbundsbank har hævet renten for sidste gang i denne omgang, vurderer Mathias Dollerup Sproegel.

Detailsalget i juli ventes af være steget 0,4 pct. i forhold til juni.

Salgstallene følgees op af Empire Manufacturing, forretningslagre og NAHB-boligindeks.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

09:18 Sydbank: Ser mulighed for lille positiv afsmitning til Vestas efter rivals meldinger
09:14 Aktier/åbning: Genmab og Ambu indtager C25-toppen før inflationstal
08:57 Obligationer/åbning: Flad start for renten før inflationstal og Powell-tale
08:55 Sydbank: Ser mulighed for lille positiv afsmitning til Vestas efter rivals meldinger
08:20 DFDS vil investere milliarder i batteridrevne skibe
08:18 Aktier/tendens: Novo og Genmab stjæler rampelyset forud for inflationstal
08:03 Sydbank: Fortsat forsigtighed i Ambus prognose - genopbygger stadig investortilliden
08:00 Fremgang i museumsbesøgene i 2023
08:00 Fortsat færre færgepassagerer end før COVID-19
07:59 Vestas-rival godt fra start i 2024 med indtjening noget over forventningerne
07:57 Sydbank: Fortsat forsigtighed i Ambus prognosen - genopbygger stadig investortilliden
07:33 GN og Demant-rival ser signifikante produktlanceringer accelerere væksten i 2024/25
07:31 Ambu leverer bredt funderet vækst og skærer endnu en luns af gælden
07:22 Råvarer: Oliepriserne stiger mens markedet venter inflationsindikatorer og Opec-rapport
07:20 Ambus overskud lander på linje med det ventede efter stærkt kvartal
07:15 Obligationer/tendens: Flad rentestart i sigte med fokus på inflation og Powell
06:45 Asien: Blandet stemning sætter gang i pendulsving
06:34 Rundspørge: Udsigt til to amerikanske rentesænkninger i år
06:34 FLSmidth får løftet kursmålet hos Carnegie før regnskab
06:34 Svitser får indledt dækning med købsanbefaling af HSBC