Onsdagens aviser med Mærsk, Lundbeck og Leo Pharma

Udgivet den 24-03-2021  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

REJSEBRANCHEN EFTERLYSER KLARHED OM GENÅBNING: SÆSONEN ER I FARE

Rejsebranchen efterlyser en dato for, hvornår danskerne igen kan rejse sydpå, og håber på, at der i de nærmeste dage kommer klarhed over, hvad genåbningsplanen vil betyde for rejser. (Forside, side 6-7)

KAPITALFOND KØBER HEMMELIG ANDEL I LEO PHARMA

En børsnotering af Leo Pharma er formentlig næste skridt, efter at Nordic Capital har købt en andel i medicinalselskabet for 3,4 mia. kr. (Side 14)

LEO PHARMAS SALG PRESSET AF PANDEMI I 2020

Effektiviseringer og frasalg har været afgørende for, at Leo Pharma holdt skindet på næsen i 2020, da pandemien pressede salget. Omsætningen i USA blev halveret. (Side 15)

MÆRSK HAR STORKUNDER PÅ RADAREN

Mærsk-formand Jim Hagemann Snabe indfører nye mål om mersalg til de 200 største shippingkunder - det skal gøre Mærsk fri af fragtraternes udsving. (Side 16)

ANALYTIKER SER BRUTAL KAMP I BILINDUSTRIEN

Investorerne kaster sig over bilaktier som Tesla og Volkswagen, mens industrien står over for et teknologikapløb uden lige, påpeger analytiker. (Side 20)

BØRSAKTUELLE IMPEROS VÆKSTMOTOR KAN BREMSE SKANDALER

Softwareselskabet Impero kan hjælpe selskaber med at holde, hvad de lover gennem en cloudbaseret compliance-platform for risiko- og kontrolmanagement. Ambitionerne er at erobre marked i Europa med hjælp fra 40 mio. kr. fra en notering. (Side 22)

BERLINGSKE BUSINESS

BRANDVARMT BOLIGMARKED KRÆVER INDGREB

Rekordlav rente, afdragsfrihed og høj efterspørgsel på boliger har skabt en potentiel sprængfarlig cocktail af stigende boligpriser og højere gældsætning, der kan ende i en boligboble i især København. Statens rådgivere i Det Systemiske Risikoråd slår alarm. (Forside, side 4-5)

MÆRSK FÅR ROS FOR AMBITIØS KLIMAPLAN - OG RIS FOR FORMANDENS HØJE HONORAR

En svært tilfreds bestyrelsesformand i A.P. Møller - Mærsk kunne på den digitale generalforsamling konstatere, at Danmarks største virksomhed er kommet strålende gennem coronakrisen og snart er klar med mere ambitiøse klimamål. Flere investorer er dog langtfra tilfredse med bestyrelsesformand Jim Hagemann Snabes honorar. (Side 2)

GENÅBNING KAN UDLØSE FORÅRSBOOM MED STÆRKESTE VÆKST I 15 ÅR

Den nye aftale om åbningen vil give et rigtig godt forår for den danske økonomi, men der er stadig store udfordringer, lyder det fra to tidligere overvismænd og professorer i økonomi på Aarhus Universitet. (Side 6-7)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

UDSIGT TIL STORE OMVÆLTNINGER I DANSK ØKONOMI

Coronapandemien har under overfladen bragt store ændringer på blandt andet arbejdsmarkedet og inden for handel og industri med sig. Nu er det på tide, at vi lader økonomien tilpasse sig, mener overvismand Carl-Johan Dalgaard og direktør for Nationalbanken Lars Rohde. (Forside, side 6-7)

24 VIRKSOMHEDER KALDER PÅ HJÆLP FORUD FOR KLIMAKAMPENS ANDEN HALVLEG

Bedre samspil mellem sektorer og oprydning i love og regler, der blokerer for nye grønne tiltag, er en forudsætning for, at erhvervslivet kan bidrage til en kickstart af den grønne omstilling, lyder det fra en stribe virksomheder. (Side 10-11)

COVID-19 HAR GJORT MÆRSK-STRATEGI RELEVANT

Selv om der for Mærsk er langt til målet om at vokse sig større tidligere, vil pandemiens komplekse forsyningskæder ifølge formand Jim Hagemann Snabe give shippingkoncernen et skub i den rigtige retning. (Side 11)

KAPITALFONDS MILLIARDINVESTERING KAN BLIVE ET SPRINGBRÆT FOR LEO PHARMA

Kapitalfonden Nordic Capital investerer 3,4 mia. kr. i medicinalselskabet Leo Pharma, der skal forsøge at kickstarte væksten i de kommende år og muligvis kan ende på børsen. (Side 14-15)

LUNDBECKLEDELSEN ADVARET 24 GANGE AF ANSATTE

Mere end 20 gange kom Lundbecks whistleblowerordning i brug i 2020. Flere gange fik det konsekvenser. (Side 16)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

06:34 Nu er det Novo-konkurrents tur: Udsolgt af vægttabsmedicin flere steder i USA
06:34 JPMorgan-analytiker: Ingen grund til rentenedsættelser i USA lige nu
06:34 Carlsberg får løftet kursmålet med 12 pct. hos Morningstar
06:34 Ørsted træffer endelig investeringsbeslutning for Sunrise Wind
06:32 Asien: Japanske aktier stiger i regional handel uden ensartet retning
06:32 Valuta: Yen synker til 34 årig bund og katalyserer stærk verbal intervention
06:32 USA/T-bond: Succesfuld obligationssalg pressede renten tilbage til start
06:32 USA/lukning: Vendte rundt til minus - Nvidia trak ned, Tesla steg
06:30 Kalender med link - onsdag den 27. marts
17:55 Europa/aktier: Banker løftede Stoxx 600 i rekord
17:47 SP Group: Bestyrelsesformand køber aktier gennem selskab for knap 1,2 mio. kr.
17:14 Tirsdagens aktier: Genmab og banker trak op - Mærsk faldt efter broulykke i USA - KORR
17:10 North Media: Koncernchef sælger aktier for over 2,3 mio. kr. og udnytter optioner
17:09 Tirsdagens obligationer: Små rentefald efter dag med skuffende forbrugertillid i USA
17:03 Tirsdagens aktier: Genmab og banker trak op - Mærsk faldt efter broulykke i USA
16:24 Analysehus: Skibskollision i USA kan bringe genforsikring i spil
15:12 Valuta: Euro lettere styrket og yoyo i pundet
15:04 USA: Forbrugertilliden dykker overraskende
14:54 Amerikansk donutkæde stryger til vejrs efter aftale med McDonald's
14:42 USA/åbning: Trump Media stiger 42 pct. i børsdebut - og små indeksplusser fra start