Onsdagens aviser: Nordea, Vestas og SAS

Udgivet den 05-09-2012  |  kl. 05:00  |  

BØRSEN:

NORDEA SPÅR STÆRK VENDING I 2013

Vendingen er på vej i dansk økonomi, spår Nordea i sin nyeste prognose, som lægger sig tæt på regeringens. Det sker ikke, lyder dommen fra de andre banker.

BERLINGSKE BUSINESS:

DANSKE HØREAPPARATER GIVER GENLYD PÅ VERDENSMARKEDET

En varslet konsolideringsbølge i høreapparatbranchen er aflyst. I stedet intensiveres kampen mellem de seks store producenter.

VESTAS-AKTIEN STORTRIVES PÅ SNAK OM MITSUBISHI

Nyheden om Vestas' mulige samarbejde med japanske Mitsubishi har den seneste uge sendt aktien ud i rekordstigning. Selskabets børsværdi er øget med tre milliarder kroner.

JYLLANDS-POSTEN:

SAS VIL KAPRE FRITIDSREJSENDE

Med lavere omkostninger og nye fly vil SAS konkurrere med lavprisselskaberne. Det er nødvendigt, for businessclass svigter.

BRUD MED GAMLE VANER SPARER MANGE MILLIONER

Teknisk afdeling i SAS er blevet mere effektiv. Kulturen er ændret, og der sker langt færre fejl.

TJENER PÅ DE LANGE RUTER

Efter mange år med massive tab tjener SAS igen penge på de lange ruter til fjerne kontinenter.

BERLIN REGNER MED NY UDSÆTTELSE AF PROBLEMLUFTHAVN

Berlins nye storlufthavn i Schönefeld forsinkes endnu en gang. Byggeriet kommer derved til at vare længere end den planlagte anlægstid for Femernforbindelsen.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder