Onsdagens internationale avisuddrag med Samsung, Airbnb og SAS

Udgivet den 12-10-2016  |  kl. 06:48  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):

FACEBOOK SLÅR TILBAGE MOD DE AMERIKANSKE SKATTEMYNDIGHEDER

Facebook slår tilbage mod de amerikanske skattemyndigheder, som ifølge det sociale netværk beder om for meget information. De amerikanske skattemyndigheder mener, at Facebook undervurderede aktiver, da virksomheden overførte penge til Irland. (FACEBOOK CHALLENGES IRS OVER INFORMATION DEMAND)

APPLE OG SAMSUNG I HISTORISK PATENT-RETSSAG

Den amerikanske højesteret behandlede tirsdag rettens første sag, som involverer mere end et århundredes patenter på design. Det skete da Apple tog kampen op mod Samsung omkring kopiering af iPhone-design. (APPLE AND SAMSUNG IN HISTORIC SUPREME COURT SHOWDOWN)

SAMSUNG KAN MÆRKE FØLGERNE FRA FIASKOEN MED GALAXY NOTE 7

Den seneste populære vittighed i telebranchen går på, at Samsung har udmanøvreret Apple i innovation indenfor smartphones i år ved at tilføje et kraftigt varmelegeme til virksomhedens Galaxy Note 7, så brugerne kan varme hænderne i de kolde vintermåneder. Men det er ingen spøg for Samsung, som både er blevet ramt på aktiekurs og omdømme. (SAMSUNG FEELS HEAT FROM NOTE 7 FIASCO)

DONALD TRUMP SMIDER ATTER FLØJLSHANDSKERNE I VALGKAMP

Tirsdag signalerede Trump, at han vil vende tilbage til den brutale stil, som gjorde, at han vandt den republikanske nominering. Hermed lægges der op til, at den sidste måned i valgkampen bliver den mest ubehagelige. (DONALD TRUMP REVERTS TO BARE-KNUCKLED CAMPAIGNING)

STÆVNING AF FINANSMINISTER UDLØSER NY USIKKERHED FOR SYDAFRIKA

For investorer, som håbede, at Sydafrika var ved at være ovre det værste af landets ødelæggende økonomiske og politiske dødvande, kom stævningen af finansminister Pravin Gordhan tirsdag morgen som en brat opvågning. Nyheden sendte den sydafrikanske rand ned med 3,8 pct. mod den amerikanske dollar. (GORDHAN SUMMONS UNLEASHES FRESH UNCERTAINTY FOR SOUTH AFRICA)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM):

AMAZON ØNSKER AT UDVIDE FORRETNINGEN

Ifølge kilder tæt på sagen, har Amazon.com planer om at indføre nærbutikker samt flere afhentningssteder. Amazon vil bygge butikker, som skal sælge frugt og grønt, mælk, kød og andre letfordærvelige varer. Salget skal primært ske ved hjælp af mobiltelefoner og touch-skærme. Desuden udvikles der "drive-in" butikker, hvor de bestilte varer kan afhentes. (AMAZON TO EXPAND GROCERY BUSINESS WITH CONVENIENCE STORES)

SONY HÅBER AT FINDE COMEBACK I "VIRTUAL REALITY"

Torsdagens lancering af Sonys nye "virtual reality"-headset er virksomhedens forsøg på at generobre forsvundet magi. Der er gået lang tid siden, at et af Sonys produkter har indtaget verden. Den første Playstation kom på markedet i 1994. Derfor har virksomheden i løbet af de seneste fire år afsat tusindvis af medarbejdere til projektet med udviklingen af det nye headset. (SONY TURNS TO VIRTUAL REALITY TO FUEL COMEBACK)

AIRBNB PÅ CHARMEOFFENSIV HOS EJENDOMSUDLEJERE

Airbnb forsøger at charme lejlighedsudlejere med et program, som giver dem ekstra indtægter, hvis de tillader lejere at leje deres lejligheder ud via Airbnb. Programmet har potentiale til at tilføje millioner af lejligheder til Airbnb. (AIRBNB OFFERS LANDLORDS AN INCENTIVE)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK)

DUBAI ER BEGYNDT AT BYGGE VERDENS HØJESTE TÅRN

Dubai er allerede hjemland for landets højeste skyskraber, Burj Khalifa, som er 829,8 meter højt. Nu er Emaar Properties og Dubai Holding så gået sammen om en ny skyskraber, som bliver bygget ved Dubai Creek Harbour, og som står færdig i 2020. Den eksakte højde og pris er endnu ikke offentliggjort.(DUBAI HAS STARTED BUILDING THE WORLD'S TALLEST TOWER)

DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO):

SAS INTRODUCERER 15 NYE RUTER TIL NÆSTE SOMMER

Ifølge en melding fra SAS, introducerer selskabet 15 nye ruter i virksomhedens sommerprogram for 2017. Seks af ruterne vil være helårsruter fra Skandinavien, og de resterende vil være en stigning i antallet af ruter i højsæsonen til populære destinationer i Sydeuropa, eksempelvis Malaga og Barcelona. (SAS STARTER 15 NYE RUTER NESTE SOMMER)

KIWI HALER IND PÅ REMA 1000

Kiwi vokser hurtigt og nærmer sig Rema, som er Norges største dagligvarekæde. Hvis Kiwis udvikling fortsætter med samme fart, vil Kiwi være Norges største dagligvarekæde om godt og vel tre år. (HALER INNPÅ REMA)

SINGAPORE: BANK MISTER LICENS EFTER SKANDALE I MALAYSIA

For anden gang siden 1980'erne har Singapore inddraget en banklicens. Banken, Falcon Bank, skal angiveligt have deltaget i hvidvaskningen af over 20 mia. norske kr. Pengene er blandt andet endt i filmen "Wolf of Wall Street" og luksusejendomme. Centrale politikere, blandt andet den malaysiske statsminister og familiemedlemmer, er involveret i sagen. (MISTER BANKLISENS ETTER SKANDALE)

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

10:34 Carlsbergs topchef: Forbrugerne holder igen og særligt i Kina er forbruget skruet ned
10:01 Netcompany/CEO: Øget aktietilbagekøbsprogram vidner om tro på selskabet og kunderne
09:36 Aktier/åbning: Mærsk og Danske Bank jorder indledende kursfald
09:24 Danske Banks opjustering overrasker - men kvaliteten af den skuffer
09:17 Rederiet Norden ramt af svage tankrater: Koster toppen af prognosen
09:05 Mærsk-analytiker: Svag fremgang i fragtede containere kan blive en udfordring
08:57 Kvaliteten af Danske Banks opjustering kan diskuteres mener analytiker
08:53 Mærsk-analytiker: Svag fremgang i fragtede containere kan blive en udfordring
08:47 Kvaliteten af Danske Banks opjustering kan diskuteres mener analytiker
08:46 Fransk inflation gik lidt frem i oktober mod forventning
08:39 Obligationer/åbning: Rentestigning fra start på stor nøgletalsdag
08:36 Ørsted får sænket anbefaling og kursmål hos Deutsche Bank
08:34 Aktier/tendens: Dagens positive overraskelse er opjustering fra Danske Bank - NY
08:32 Aktier/tendens: Dagnes positive overraskelse er opjustering fra Danske Bank
08:14 Mærsks omsætning vokser som ventet efter udfordringer er skubbet længere ud i fremtiden
07:58 Danske Banks formodene tab er vendt til et plus i tredje kvartal
07:46 Råvarer: Mulig udskydelse af produktionsudvidelse hos Opec+ løfter oliepriserne
07:41 Netcompany oplever fortsat bedring i sin danske forretning i tredje kvartal
07:37 Danske Bank sætter forventningerne til 2024 op
07:17 Sydbank får hævet anbefalingen til "køb" af Nordea efter regnskab