Ordinær generalforsamling i North Media A/S fredag den 26. marts 2021 - resumé

Udgivet den 26-03-2021  |  kl. 17:00  |  

Selskabsmeddelelse nr. 15-2021
26. marts 2021


Generalforsamlingen blev gennemført i henhold til den udsendte dagsorden.

Ledelsens beretning blev forelagt, og årsrapporten for 2020 blev godkendt.

I ledelsens beretning tilkendegav bestyrelsesformanden, at selskabet i 2020 opnåede det bedste driftsresultat i virksomhedens 56-årige historie.

Omsætningen blev uændret 1.045 mio. kr., idet tocifret vækst i North Media Online og Bekey opvejede et forventet lille fald i FK Distributions omsætning.  EBIT før særlige poster blev 240 mio. kr., en fremgang på 74 mio. kr. fra 2019. Fokus var uændret på indtjening og optimeringer, og alle virksomheder forbedrede resultaterne.Nettoresultatet steg 49% til 307 mio. kr. Heri indgår et værdipapirafkast på 155 mio. kr.  Kapitalberedskabet blev styrket, blandt andet i kraft af pengestrømme fra driften på 219 mio. kr.   

Bestyrelsesformanden gennemgik den nye strategi, som tager udgangspunkt i en opdeling af North Media i to forretningsområder: Forretningsområdet Last Mile rummer FK Distribution, en stærk og veldrevet valuevirksomhed med en attraktiv og rimelig forudsigelig indtjening. Forretningsområdet Digital Services rummer p.t. vækstvirksomhederne BoligPortal, Ofir og Bekey, som forventes at vokse med niveauet 20% årligt i perioden 2022-2023 og forbedre indtjeningen og nå en overskudsgrad på 25% i 2023. North Media har afsat op til 200 mio. kr. til at tilkøbe nøje udvalgte virksomheder til primært Digital Services for at sætte ekstra fart i værdiskabelsen.

Hvis vækst- og indtjeningsmålene nås, er bestyrelsens ambition at foreslå årlige udbytter på 5,00 kr. pr. aktie for 2021, 2022 og 2023.

Generalforsamlingen meddelte bestyrelse og direktion decharge samt godkendte bestyrelsens indstilling om, at der udbetales et udbytte på 5,00 kr. pr. aktie for 2020.

Den fremlagte vederlagsrapport blev godkendt af generalforsamlingen.

Bestyrelsens bemyndigelser til at forhøje aktiekapitalen ad en eller flere gange med indtil DKK 25.000.000,00 blev forlænget indtil den 25. marts 2026, og vedtægterne blev ændret i overensstemmelse hermed. Den foreslåede vedtægtsændring, hvor dagsordenens punkt vedrørende meddelelse af decharge for bestyrelse og direktion fremover udgår, blev godkendt af generalforsamlingen.

Hele den siddende bestyrelse blev genvalgt: Mads Dahl Møberg Andersen, Richard Bunck, Ulrik Holsted-Sandgreen, Thomas Weikop, Ulrik Falkner Thagesen og Ole Borch. Derudover valgtes Ann-Sofie Østberg Bjergby som nyt bestyrelsesmedlem.

PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (PwC) blev, som foreslået af bestyrelsen, genvalgt som selskabets revisor.

Umiddelbart efter afholdelsen af generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Ole Borch som formand og Richard Bunck som næstformand.

Yderligere oplysninger kan fås hos bestyrelsesformand Ole Borch, der kan kontaktes på telefon 25 18 35 55.

Med venlig hilsen
North Media A/S

Ole Borch
Bestyrelsesformand


\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Danske aktier gav europæiske baghjul i positivt fredagsmarked
17:52 DSV blev sejrherre i jagten på DB Schenker: Lagde tæt på 33 mia. kr. til markedsværdien
17:38 Elon Musks X kan gå fri af EU's lov mod "big tech": Det sociale medie er for småt
17:03 Fredagens aktier: C25 i rekord efter dag med gigantopkøb for DSV og grønne aktier i front
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald gik i sig selv igen
16:10 Amerikansk tillidsindeks løftes i september af aftagende inflationsfrygt
15:41 USA/åbning: Lettere positiv aktiestart i New York trods fald i Boeing og Adobe
14:32 USA/tendens: Strejke rammer Boeing og prognose skæmmer Adobe i ventet rolig ugeafslutning
14:11 DSV bekræfter nedskæringer i Tyskland på 1600-1900 job ved integration af DB Schenker
13:47 DSV-topchef: Tidslinje for synergieffekter vil afhænge af fagforeningsaftale
13:12 Europa/middag: Danske aktier fører an i optur med rekord i C25
12:31 Obligationer/middag: Mindre rentefald fra start på nøgletalsfattig dag
12:18 Medie: DSV planlægger at skære 1600-1900 stillinger i Tyskland som del af integration
12:14 Bavarians mpox-vaccine blåstemples af WHO
12:01 DSV holder fast i opkøbsstrategi kort efter rekordovertagelse
11:47 Aktier/middag: C25 på rekordkurs anført af grønne aktier - og dæmpet plus til DSV
11:03 Industriproduktionen i eurozonen går ned i gear i juli som ventet
10:50 DSV's kursfest ebber ud
10:33 Jyske Bank om gigantopkøb: Det er en god dag for DSV
09:39 Nationalbankdirektør: Risikoen for russiske hackerangreb er reel