Palantir brager op efter stærke kvartalstal og opjustering

Udgivet den 09-05-2023  |  kl. 06:34  |  

Aktien i Palantir steg 20,9 pct. i mandagens eftermarked, da softwareudvikleren har hægtet sig på AI-vognen og ser efterspørgsel "uden fortilfælde" på produkter til kunstig intelligens, ligesom koncernen opjusterer forventningerne.

- Dybden i engagementet og efterspørgslen på vores nye platform for kunstig intelligens er uden fortilfælde, siger Alxander C. Karp, topchef i Palantir, i regnskabet.

Palantir venter nu et justeret driftsoverskud i hele 2023 i intervallet mellem 506 og 556 mio. dollar mod tidligere et resultat mellem 481 og 531 mio. dollar. På forhånd var der blandt analytikerne ventet en overskud på 497 mio. dollar ifølge et estimat fra Bloomberg News.

Prognosen for omsætningen løftes også til et interval mellem 2,19 og 2,24 mia. dollar mod tidligere i området mellem 2,18 og 2,23 mia. dollar. Her var der blandt analytikerne her ventet en omsætning på 2,20 mia. dollar.

Koncernen oplevede desuden i sit første kvartal en stigning i omsætningen på 18 pct. til 525 mio. dollar mod ventede 506 mio. dollar, mens det justerede overskud per aktie blev på 5 cent og mod et konsensusestimat på 4 cent, ifølge Bloomberg News.

- Vi var profitable igen i dette kvartal (...) og vi venter nu, at vi vil være profitable hvert kvartal frem mod årets afslutning af året, siger Alexander C. Karp også i regnskabet.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder