Pandoras topledelse sælger aktier for stort tocifret millionbeløb
Pandoras topledelse har solgt aktier i smykkekoncernen for 59,2 mio. kr. Aktierne er solgt for at ledelsen kan leve op til skattemæssige forpligtelser i forbindelse med, at der er frigivet aktier fra et langsigtet incitamentsprogram, oplyser smykkekoncernen i en meddelelse.
Topchef Alexander Lacik har solgt 35.000 Pandora-aktier for 37,6 mio. kr., og ejer herefter 257.205 aktier i Pandora.
Finansdirektør Anders Boyer har solgt 20.000 aktier for 21,6 mio. kr., og ejer nu 163.108 Pandora-aktier.
Pandora ligger tirsdag middag 1 pct. lavere i 1087 kr.
Alexander Lacik og Anders Boyer ejer dermed stadig aktier i Pandora til en værdi af henholdsvis godt 279 og 177 mio. kr.
.\\˙ MarketWire
Tags: insiders dealing❯ Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›