Paribas: Euroland ventes at sænke repo-renten i februar

Udgivet den 11-01-1999  |  kl. 14:44  |  

København--11. januar--NetPosten--Den franske investeringsbank Paribas venter i modsætning til markedskonsensus, at den Europæiske Central Bank (ECB) vil sænke sin repo-rente allerede i februar. Det fremgår af bankens ugentlige kommentarer til de finansielle markeder. ECB ventes at sænke repo-renten med 25 basispoint til 2,75 pct.

Den hurtige nedgang i Eurolands industriproduktion, hvilket skyldes faldende udenlandsk efterspørgsel, ventes at få ECB til hurtigt at sænke sine renter.

Danmarks Nationalbanken ventes at følge med ned - dog kun med en rentesænkning på 20 basispoint. (NetPosten)

Udgivet af: NPinvestordk