Pund svækket efter overraskende inflationsdyk - investorer tvivler på renteløft

Udgivet den 20-09-2023  |  kl. 10:56  |  

Et overraskende dyk i den britiske inflation i august har skabt lidt mere usikkerhed om det næste træk fra den britiske centralbank, Bank of England, der torsdag holder rentemøde.

Og det er med til at svække det britiske pund onsdag formiddag, selv om flere økonomer fortsat vurderer, at en renteforhøjelse nok er det mest sandsynlige scenarie.

Omvendt er investorerne på de finansielle markeder blevet mere usikre, afslører handlen med rentefutures.

Pund svækkes til 1,2369 dollar per pund fra 1,2390 dollar per pund før morgenens inflationstal og et niveau på 1,2402 dollar per pund ved dansk lukketid tirsdag.

I løbet af formiddagen onsdag har krydset endda været nede i 1,2340 dollar.

OVERRASKENDE DYK

Inflationen i det britiske faldt til 6,7 pct. i august fra 6,8 pct. i juli, mens økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde ventet en prisstigningstakt på 7,0 pct.

Kerneinflationen, der fraregner udviklingen i fødevare- og energipriserne, aftog samtidig til 6,2 pct. fra 6,9 pct. i juli. Her havde økonomerne ventet et noget mindre fald til 6,8 pct.

Det får dog ikke umiddelbart økonomerne til at gå væk fra troen på endnu et renteløft fra Bank of England i morgen.

- Vi vurderer, at briterne ser ind i endnu en renteforhøjelse i morgen. Det er der flere grunde til. For det første opgøres kerneinflationen, der er inflationen fraregnet energi og fødevarer, nemlig fortsat til 6,2 pct., skriver Kim Blindbæk, der er seniorøkonom hos Sydbank, i en kommentar.

- For det andet fokuserer Bank of England lige nu meget på prisen på serviceydelser. De siger nemlig meget om, hvordan den indenlandske inflation udvikler sig. I august steg servicepriserne med 6,8 pct. mod 7,4 pct. i juli. Det er fortsat meget høje prisstigninger, fortsætter han.

INVESTORERNE ER MERE I TVIVL

Det er også konsensus i markedet, at Bank of England vil løfte sin ledende rente med 25 basispoint til 5,50 pct. i forbindelse med torsdagens rentemøde.

Det viser estimater indsamlet af Bloomberg News.

Skæver man til future-markedet, er investorerne dog begyndt at tvivle efter onsdagens inflationstal.

Her er sandsynligheden for et renteløft torsdag nemlig faldet til omkring 50 pct. onsdag mod et niveau på omtrent 79 pct. tirsdag.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  macro❯  Storbritannien❯ 

Seneste nyheder

11:45 Aktier/middag: Høj stemning med Ambu i vinderposition
11:38 Djurslands Bank leverer stærkeste første kvartal nogensinde
11:02 Industriproduktionen i eurozonen steg lidt mere end ventet
10:42 FLSmidth melder om fremdrift i salg af Cementdivision men omsætning i Mining skuffer
09:45 FLS-finansdirektør: Der er bingo på alle plader
09:29 Obligationer/åbning: Renten falder let før inflationstal kan give reaktion
09:22 Kommende Mærsk-partner løfter bunden af forventningerne
09:15 Aktier/åbning: Salgstal sender Lundbeck op mens FLS sendes ned på faldende omsætning
08:58 Sydbank: Stor interesse for FLS' cementforretning kan give let positiv reaktion
08:57 H+H øger underskud, men fastholder forventning - ser forbedring i UK og Polen
08:52 Lundbeck-chef om Rexulti-skuffelse: Vokser stærkt trods midlertidig suspension i depression i USA
08:47 FLS-finansdirektør: Der er bingo på alle plader
08:23 Aktier/tendens: Lundbeck-salgstal kan give god start - FLS og Rockwool tager fokus
08:05 Lundbeck flyvende fra start i 2024 trods bump på vejen for nøgleprodukt
08:00 Stort fald i det fuldførte byggeri i første kvartal 2024
08:00 Producent- og importprisindekset falder fortsat
08:00 Psykiske lidelser hyppigere blandt NEET-gruppen
07:21 Obligationer/tendens: Små rentebevægelser ventet før inflationstal kan give reaktion
07:13 Råvarer: Oliepriserne stiger på forventninger om fald i de amerikanske råolielagre
07:11 Mærsks asiatiske konkurrenter falder tilbage onsdag