Putin: Overtagelse af Carlsbergs russiske bryggerier skyldtes pres på ansatte

Udgivet den 08-08-2023  |  kl. 08:45  |  
Arkiv: Foto

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har nu offentligt fortalt, hvorfor han midt i juli dekreterede en statslig overtagelse af kontrollen med Carlsbergs russiske bryggerivirksomhed, Baltika. Carlsberg pressede medarbejderne, lyder det.

Det skriver Berlingske Business.

- Ledelsen i disse selskaber forsøgte at lægge pres på russiske statsborgere, deres medarbejdere, ved at skræmme dem med mulige fyringer, hvis de udviste et vist samfundsmæssigt engagement, siger den russiske præsident til det statslige nyhedsbureau Interfaks.

Carlsbergs globale kommunikationsdirektør, Tanja Frederiksen, afviser overfor Berlingske, at det skulle være sandt.

- Vi kan på det kraftigste afvise, at vi skulle have presset ansatte i Baltika til at have eller udtrykke et bestemt syn på krigen. Vi har tværtimod gjort os store anstrengelser for ikke at få vores ansatte i politiske problemer, da det kan have alvorlige konsekvenser for dem, siger hun til avisen.

Carlsberg har siden Ruslands invasion af Ukraine forsøgt at trække sig ud af Rusland.

Den 23. juni i år annoncerede bryggerigiganten, at man havde indgået en aftale med en køber, dog uden at oplyse om prisen eller navnet på køberen, før salget var godkendt af de russiske myndigheder.

Ifølge Financial Times siger kilder med direkte kendskab til salget, at den fortrukne køber kunne være den russiske virksomhed Arnest, der producerer metalemballage og aerosoler.

Carlsbergs bryggerier i Rusland opnåede sidste år en omsætning på 101 mia. rubler og en indtægt på 9,9 mia. rubler. Det svarer til omkring én mia. kr. efter den daværende vekselkurs og er en fordobling af indtægten fra 2021.

Inden krigen var Carlsbergs værdier i Rusland bogført til 20 mia. kr. Nu er de bogført til 7 mia. kr.

Originalartikel: Berlingske Business, 8. august, forside + side 4-5

.\\˙ MarketWire

Oliver Ankjær Christiansen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

09:56 Sampo-topchef fremhæver to grunde til "et helt perfekt match" med Topdanmark
09:39 Jyske Bank ser ingen større effekt på forsikringsmarkedet efter Topdanmark-overtagelse
09:21 Djurslands Bank opjusterer forventningerne efter stærk start på året
09:15 Aktier/åbning: Topdanmark sendes til tops efter købstilbud fra hovedaktionær
09:01 Topdanmarks næstformand om Sampos købstilbud: Bliver stærkere på dansk og nordisk plan
08:48 Obligationer/åbning: Renterne kommer lidt igen i let positivt marked
08:38 Topdanmark overtages af Sampo med stor præmie til aktionærerne
08:26 Aktier/tendens: Topdanmark løber med rampelyset efter købstilbud fra Sampo
07:54 Råvarer: Oliepriserne falder mandag på stigende råolieproduktion og faldende output i Kina
07:28 Kinas industriproduktion skuffer - men detailsalg bedre end ventet
07:27 Obligationer/tendens: Renterne klar til at kravle op igen efter tungt fredagsdyk
07:18 Torm skal i C25: Nordnet spår god entre med flere forbehold
06:43 Asien: Stort japansk dyk trækker kraftigt ned - fransk uro spøger stadig
06:34 Novo-topchef vil frivilligt vidne for Bernie Sanders' senatskomite
06:32 Valuta: Euro holder sig nær laveste niveau siden 1. maj
06:32 USA/T-bond: De lange rente satte sig igen lidt fredag
06:32 USA/lukning: Marginalt fald - Nvidia, Broadom og Adobe holdt hånden under markedet
06:30 Kalender med link - mandag den 17. juni
17:50 Apple ventes sigtet i EU under lovgivning mod Big Tech
17:49 Europa/lukning: Bøllebank til franske og italienske aktier i dybrødt marked